|
Afsendt: | 14-11-2005 21:46:28 |
Afsender: | ebbe hansen |
Email: | ebbe@amara.dk |
Emne: | Har allofmp3 succes? |
Tekst: | Der er da et pænt spring fra at være en torn i øjet på branchen - og så til at være en succes. Som Klaus siger, så ved dem der vælger at handle der (hvem? Jeg har ikke mødt nogen!) at der ikke er en skid til kunstneren. Der er lidt til den russiske musikmafia. Men ellers.... Stod jeg mellem valget mellem kazaa & co og allofmp3, så ville jeg nok foretrække den ægte vare, hvor jeg ikke kunne skyde mit ansvar over på kulturministeriet, mafiaen eller tilsvarende. Dengang jeg begyndte at købe plader gik der cirka 3 timelønninger på en skive. I dag vil det typisk være 1-2 timer. Men jeg kan sagtens give dig ret i de overvejelser der ligger bag værdiansættelsen for onlinebutikkernes udbud. For mig at se er der så mange ting der trækker ned - udover lydkvaliteten og de juridiske forbehold - at jeg ville værdisætte den endnu lavere i forhold til et fastmedieprodukt med tilbehør. En pris på 1/3 af et album ville stadigvæk være i overkanten - selv med livsvarig brugsret. |