|
Afsendt: | 11-03-2005 04:11:33 |
Afsender: | Webmaster |
Email: | mail@dansermeddrenge.dk |
Emne: | Økonomer nu enige: Fildeling dræber musiksalg |
Tekst: | Lige siden Napster-dagene ved årtusindeskiftet har økonomerne lavet undersøgelser for at søge at opklare, om ulovlig fildeling havde effekt på musik CD-salget. Med én mærkelig undtagelse (se længere nede) er samtlige respektable økonomer med speciale i copyright i løbet af årene 2002-2005 kommet frem til samme resultat: Nemlig at ulovlig fildeling har haft en meget negativ effekt på musiksalget, fordi de ulovlige musikfiler i udstrakt grad har været erstatning for købte eksemplarer. Stik modsat hvad fildelerne har hævdet: Nemlig at deres fildeling ikke var skyld i CD-faldet. Den amerikanske expert nr. 1 på området, professor Stan Liebowitz, Texas University er uenig med fildelerne. Han har undersøgt copyright & økonomiske sammenhænge siden kassettebånds-dagene i 1979, og hævder nu at ulovlig fildeling i p2p-netværk må tilskrives en meget stor del af skylden for faldet i CD-salget siden år 2000 - hvis endda ikke mere end hele faldet ... (!) I sine seneste studier har Liebowitz nemlig fremskrevet en sandsynlig hypotetisk stigning i musiksalget fra 2000 til 2005. En naturlig stigning, som efter hans beregninger ville havde fundet sted, hvis ikke den ulovlige fildeling var eksploderet med først Napster og siden p2p-tjenesterne. Det fremgår af hans seneste "papir", som de kalder det i den branche - med den poetiske titel: Filesharing: Creative destruction or just plain destruction? http://www.utdallas.edu/~liebowit/intprop/destruction4.pdf Andre økonomiske studier understøtter Liebowitz' teorier om stærk negativ påvirkning fra fildeling - bl.a. de europæiske økonomer Peitz & Waelbroeck, som har undersøgt fildeling & musiksalg op til 2002 - deres konklusion er: "Internet piracy played a significant role in the decline in music sales during the early days of file-sharing networks." http://www.serci.org/docs_1_2/waelbroeck.pdf En anden økonom, Alejandro Zentner, Chicago University, kommer frem til at brug af p2p-fildeling reducerer købelysten med 30% - hans "back of the envelope" beregninger viser, at salget i 2002 ville have været 7,8% højere uden ulovlig fildeling - hvilket svarer ret præcist til faldet i salget fra året før. http://home.uchicago.edu/~alezentn/musicindustrynew.pdf Økonomerne på Pensylvania University, Rob & Waldfogel er kommet frem til samme resultat i november 2004 i deres undersøgelse af college-studerendes vaner & økonomi: "Piracy on the high C's". Deres konklusion er, at hvert ulovligt album-download reducerer muligheden for et købt album med 20% - "although possibly much more". http://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_id=612076 Endnu en økonom, David Blackburn fra Harvard University har beregnet, at hvis man kunne reducere antallet af filer på p2p-netværk med 30%, ville pladesalget stige med 10%. Blackburn har samtidig beregnet ud fra data af fildelings-aktivitet, at fildelingen falder - og pladesalget stiger - hver gang RIAA (den amerikanske pladebranche organisation) annoncerer søgsmål imod private fildelere. Blackburns studier viser også, at fildeling kan have en positiv effekt for ukendte kunstnere, men at den overordnede effekt af fildeling er stærkt negativ - fordi langt de fleste tracks på p2p-nerværk er med de kendte kunstnere. http://kuznets.fas.harvard.edu/~dblackbu/papers/blackburn_fs.pdf Samtlige økonomiske undersøgelser peger altså nu på p2p-fildelingens negative effekt på musiksalget - undtagen én: Nemlig den i medierne langt mest omtalte, skrevet af Oberholzer & Strumpf fra Harvard Business School - som stik modsat alle de øvrige undersøgelser kom frem til i 2004, at ulovlig fildeling havde en fra positiv til nul effekt på musiksalget. http://www.utdallas.edu/~liebowit/knowledge_goods/stumpf.pdf http://www.computerworld.dk/art/23171 Deres undersøgelse er siden blevet kritiseret skarpt af Stan Leibowitz for "dårlig metodik og forkerte konklusioner" - og de to forfattere har efterfølgende lavet en rettelse i deres oprindelige konklusion, hvor de - ifølge Stan Leibowitz - har slækket lidt på deres konklusion, sådan at den ikke mere virker helt så usandsynlig på deres læsere. Dette har fået Stan Leibowitz til at give dem tørt på i et par kommentarer: http://www.utdallas.edu/~liebowit/intprop/main.htm#filesharing http://www.utdallas.edu/~liebowit/intprop/germankids.htm Man kan faktisk få det indtryk, at Oberholzer & Strumpfs undersøgelse er et fake, lavet af muntre fildelere - som alle medierne hoppede på. Kunne det tænkes ... ? Webmaster |