FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:11-02-2005 07:52:10
Afsender:ebbe
Email:ebbe@amara.dk
Emne:selv teknologirådets rapport
Tekst:påpeger det vanskelige - nogle af udvalgets medlemmer siger umulige - i at adfærdskontrollere brugerne ved hjælp af DRM.

Jeg er stadigvæk tilhænger af fjer og tjære - til dem der sælger jer skidtet. Og bilder jer ind at det både virker og er uden gener for jeres trofaste kunder.

Men som sagt utallige gange, så er det svært at måle virkningen af nogetsomhelst så længe i selv bruger digitale kopier til at distribuere jeres musik.

....det er allerede gået galt....

Men vi er her måske ikke for at diskutere de tiltag, der skal gøre at musikken kan leve med den teknologiske udvikling? "Turn back time" kan indimellem lade sig gøre i parforhold, omkring teknologi har jeg aldrig set vellykkede forsøg. Måske bortset fra enigheden om at undlade at anvende sennepsgas i krigsførelse! (Var der ikke noget med Saddam og en masse kurdere... det er svært at holde trolde i æsker)

Der er ikke meget udvikling i kun at diskutere med dem man er enig med (men det kan man jo heller ikke beskylde dig for), så mig skræmmer du ikke med et nattesurt udfald.

Har du ikke fået sovet ordentligt ud ovenpå pumpehuset? Det var en rigtig god aften, tak!

Kom nu, det humør vi har nu skal hjælpe os gennem vinteren;-)