|
Afsendt: | 29-10-2005 12:49:43 |
Afsender: | Ole |
Email: | R. |
Emne: | Nå jo, jeg havde også en lille pointe.. |
Tekst: | Dengang med C64'eren havde spilproducenterne ikke en chance for at forhinde pirateriet. Købe-spil blev solgt i fin indpakning og kostede 2-300 kr. De forsøgte at sælge spil som mærkevare, men det var umuligt pg.a. piratkopieringen (som de aldrig fik has på). Hvordan var situationen dengang anderledes end musikbranchens problemer idag? Jo, spilbranchen havde dengang ingen mulighed for at imødekomme forbrugernes "ønsker" (lad nu være med at eksplodere, Klaus! ;-) nemlig: Billigere spil, nemmere tilgængelighed - og så var der sådan nogle som mig, som godt ville reddes fra min egen grådighed og samlermani. Spil-branchen kunne ikke distribuere på samme måde som børn der i skolegården lånte kasettebånd til hinanden med 40 spil på hver. Computer-butikkernes spiludvalg var meget ringe i sammenlign. - der var kendte spil man stort set kun havde i piratform - købe-spil var meget dyre og man risikerede at blive skuffet over et spil man havde købt, fordi der ingen mulighed var for at prøve spillet på forhånd. Desuden fyldte købe-spil meget - et kasettebånd pr. spil - og tog ikke højde for en brug- og smid væk kultur. Hvor vil jeg hen? Jo, musikbranchen idag har nogle distributionsmuligheder som computerspils-branchen slet ikke havde i 80'erne. Hvis man dengang havde haft et internet havde man kunnet sælge spil (som metervare) til et meget stort antal personer, som samtidig ville blive reddet fra samlermani og grådighed. Ole |