|
Afsendt: | 28-10-2005 02:51:23 |
Afsender: | Klaus K |
Email: | kk@dansermeddrenge.dk |
Emne: | Russere smidt ud af vestens sangskriver-org. |
Tekst: | Den russiske rettighedsorganisation ROMS (den russiske udgave af koda), som repræsenterer de russiske komponister & textforfattere, er blevet smidt ud af verdensorganisationen for sangskrivere, CISAC (sammenslutning af alverdens koda-er). Det er sket, fordi ROMS har givet Allofmp3.com & dennes brugere licens til rettigheder, som de ifølge de internationale ophavsretsregler ikke har nogen autorisation til at give - nemlig licens til at downloade ikke-russisk musik fra Allofmp3.com's website. CISAC skriver på sin website: "CISAC decided ... to expel Russian organization ROMS from CISAC membership on the grounds that it has been issuing licenses to copyright users without the authority to do so from all relevant copyright owners." Dette skete allerede sidste år efter mange trusler og stor langmodighed fra CISAC's side, hvorefter ROMS altså nu - efter at være blevet smidt ud - heller ikke længere har lov til at udstede licenser på vegne af resten af verdens komponister og textforfattere. De har nemlig heller ikke nogen tilladelse til at tilbyde downloads fra de øvrige rettighedshavere: Pladeselskaber & kunstnere. Alligevel er ROMS er fortsat med at give Allofmp3.com en "licens" til at udbyde ikke-russisk musik på deres website - en tilladelse, de altså ikke kan give, men giver alligevel - til stor irritation for både sanskrivere, kunstnere og pladeselskaber i resten af verden. CISAC advarer brugerne imod de ulovlige licenser: "Any music user having a license agreement issued by ROMS authorizing certain uses of copyright works should be aware of the legal limitations of that license." Allofmp3.com har ellers hele tiden hævdet, at deres ret til at tilbyde ikke-russisk musik var gældende - via tilladelsen fra ROMS. CISAC repræsenterer 207 ophavsrets-organisationer i hele den vestlige verden samt japan, sydkorea m.fl. (bl.a. de danske komponister i koda) med over 2 millioner sangskrivere. http://www.cisac.org/web%5Ccontent.nsf/Builder?ReadForm&Page=Article&Lang=EN&Alias=Web-2005-03-roms Det fremgår ikke af ROMS' egen website, at de er smidt ud af det øvrige rettigheds-selskab i verden. Og heller ikke, at den russiske komponist-organisation RAO har meldt sig ud af ROMS fordi det var umuligt for komponisterne at finde ud af, hvormange licenser de havde udstedt - og på vegne af hvem. Den 4 år gamle organisation hævder tværtimod, at den kæmper hårdt imod internet pirateri i Rusland ... men en del af den har de altså selv givet "tilladelse" til. http://www.roms.ru/?fms=1 KK |