|
Afsendt: | 22-10-2005 01:19:53 |
Afsender: | Klaus K |
Email: | kk@dansermeddrenge.dk |
Emne: | Absurd forestilling |
Tekst: | Alle internet-brugere i DK ved efterhånden godt, at hverken kunstnere eller selskaber ser så meget som én øre fra Allofmp3.com - danskere, der på trods af dette vælger at købe musik hos Allofmp3.com for håndører er ikke "potentielle kunder" for musikbranchen. De er nogen nasserøve, som vil musikere og musikselskaber ondt. Der er endnu ingen dom, der har kendt Allofmp3.com ulovlig - men der er heller ingen, der har frikendt dem for ulovlige aktiviteter. Var de foregået i Vesten eller i Asien, var selskabets ledelse og ejere blevet sendt flere år i fængsel - jvf. de domme, vi har set det sidste årstid. En tilsvarende spansk site weblisten.com lukkede i foråret og har betalt et kæmpe beløb i erstatning efter et forlig. Kulturministeriet har - overraskende - sagt, at danske internet brugere ikke kan straffes for at hente musik på websites som Allofmp3.com - angiveligt, fordi internetbrugere ikke har pligt til at undersøge om en webside er ulovlig eller ej. Kun et retssag kan afgøre det, mener man i ministeriet. Og at brugerne dermed er i god tro, sålænge der ikke er en dom. Kulturministeriets holdning er komplet uforståelig for hele vores branche - fra høj til lav. Forestiller kulturministeriet sig, at musikbranchen skal lægge sag an imod samtlige tvivlsomme websites i hele verden inkl. den russiske mafias? Det er absurd at forestille sig. Jeg gad også nok se den dommer, der vil godtage, at en dansk bruger vil hævde sig i god tro ved at have købt musik på Allofmp3.com - specielt efter al den debat, der har været om Allofmp3.com i de danske medier. Du vil jo fx. ikke kunne hævde, at du var i god tro. For det er du ikke. Jeg har jo nu skrevet ca. 10 gange til dig, at Allofmp3.com sælger dansk musik uden tilladelse - og at de ikke afregner noget til ophavsmændene. Du burde med andre ord vide bedre - og dommeren vil formentlig kun kunne frikende dig, hvis du kunne sandsynliggøre, at du var både blind, døv og mentalt forstyrret. Og det går jeg ud fra, at du ikke her - måske bare lidt forstyrret ;-) Klaus K. http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php?id=2867103 http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php?id=2874104 |