|
Afsendt: | 21-10-2005 20:52:59 |
Afsender: | ebbe bebbe bum |
Email: | ebbe@amara.dk |
Emne: | Hele indslaget |
Tekst: | Desværre har de sjusket lidt i det, Henrik Quietsch siger i den sidste del (som mangler i det oprindelige link) af indslaget nogenlunde det samme som jeg omkring den teknologiske udviklings indflydelse på produktionsomkostningerne. http://www.dr.dk/p1/aspinclude/PlayMedia.asp?ClipID=44194 er linket til hele udsendelsen, indslaget varer fra 36:30 minut til 52. minut, det er de sidste 4 minutter der mangler. Beklager hvis det skal være mig der ødelægger hyggestemningen, men teknologien er løbet fra jer og har taget magten. Og førend branchen får tilpasset distribution og forretningskoncept til jeres digitaliserede produkter (cd, online, mp3ting, hvorsomhelst), før kommer der ikke styr på markedet igen. Endnu en gang (i hvertfald hvis dine udsagn står til troende) har branchen sat sig ned under træet "Jojo, der kan godt være fler - på bænken under bøgen" men det er ikke det bedste sted at opholde sig i tordenvejr. Hvor det "ender" aner jeg ikke, men den teknologiske udvikling der har givet jer så store problemer hidtil - er stadigvæk i sin vorden. Men en ende kommer først nærmere når branchen begynder at indse at de er lige så dårlige til jura som til it ;-) Og lige så dårligt hjulpet af TDC og M$ som af kazaa og æselet. En mulig udvikling kunne være "ring til din pladesamling" - og det er vel ok, hvis man er til fest og lige mangler et nummer. Men ..... hvordan hindre at du ringer til din nabos pladesamling i stedet. Og telefonkvaliteten er faktisk god nok til at bære cd-kvalitet.... Mange andre både allerede tænkte og endnu utænkte måder - ikke at genere jer på - at benytte den teknologi der har sin rod i værkernes digitalisering. Lad være med at bilde dig selv ind at der er styr på udviklingen. Branchen er 10 år bagud, og det jeg hører er et forlangende om at "manden med den store nøgle" (Brian, gud eller?) skruer tiden tilbage til noget den forstår. |