FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:21-10-2005 18:01:04
Afsender:S. Martens
Email:cielo@bluebottle.com
Emne:de hygger sig med at fremmedgøre potentielle kunder og skade deres eget image ;)
Tekst:"Hvorfor har de ikke prøvet Allof.. ved en retssag i Rusland? (hvis de mener, de har hjemmel i russisk lovgivning til at få sitet lukket)"

Det har de skam prøvet uden held, for Allofmp3.com opererer fuldstændig lovligt, som det netop blev fastslået af den russiske anklagemyndighed, da de afviste at rejse sag.

"Kunde IFPI ikke få allofmp3 kendt ulovlig i DK - eller i hele EU på én gang - og dermed pålægge internet-udbydere at blokere siden? De betaler jo heller ikke engang moms."

De har ikke prøvet (måske de regner med at tabe?). Den eneste autoritative kilde vi har at holde os til er Kulturministeriet, der har vurderet, at man som dansk bruger kan handle der i god tro indtil retspraksis måtte fastlægges af domstolene.
I øvrigt bryder jeg mig overhovedet ikke om filterideen... For det første fordi, jeg finder det ulækkert, at en privat organisation som IFPI (inkl. det juridiske tæskehold APG) overhovedet skal agere som autoritet overfor borgerne og så er det jo med den slags censurlignende foranstaltninger som med peanuts: når først skålen er fremme kan man ikke nøjes med een!

"Måske pengeinstitutterne kunne blokere for betaling til Allofs hjemmeside?"

Ja og så kunne vi oprette et hemmeligt politi, der kunne holde øje med folks betalinger: slut med hæleri, ulovlig hasard, sort arbejde og så videre... hurra for den totalitære politistat. Som det nok anes gennem den tykke sarkasme, finder jeg, at også dette forslag er for vidtgående i forhold til det frie samfund, som jeg i hvert fald ønsker at bevare (genskabe?).

Næ, hvis IFPI er utilfredse må de gå i dialog med de russiske lovgivere og/eller få afklaret retsstillingen herhjemme ved domstolene; hvis de tør!.