Tekst: | Jeg kan anbefale dr's kulturnyt (find den på nettet), der bringer en række indslag om ophavsret i øjeblikket. I dag (22/9) med en jurist, ansat i KODA, der tilsyneladende ikke har fattet at hele forretningsgrundlaget er godt i gang med at smuldre. I hvert fald argumenterer han for at priserne i netbutikkerne bør være højere (minder mig om en artikel i computerworld ;-)) fordi der ellers ikke bliver penge nok til musikerne. Han nævner den illegale kopiering i indslaget, men beskæftiger sig primært med balancen mellem salg på cd og salg over nettet.
Han snakker om at "hvis de ophavsretlige ordninger der findes i den analoge verden kan blive lige så velfungerende i den digitale verden så vil musikken også i fremtiden i væsentligt omfang kunne klare sig uden massiv statsstøtte", altså igen en ukritisk overflytning af metoder og reguleringer fra den analoge verden (som vi forlod i sen-80erne).
Der hvor han har fat i den lange ende af situationen der hvor han overvejer musikbutik-indehavernes interesse i musikbranchens produkter - nemlig ren reklame og markedsføring.
Til gengæld har han nogenlunde samme (i mine øjne fejlagtige) syn på fildelingstjenester, som Klaus; nemlig at det kun er den manglende pris der er årsag til disse systemers ubetingede succes. |