| Tekst: | Har lige været til endnu en fantastisk koncert (nr 2 i år)og igen skete det samme som der altid sker; tårerne strømmer ned over ansigtet, når I spiller "er der nogen i himlen". Minderne og følelser vælter ind over mig....
Første gang jeg hørte sangen var kort tid efter, jeg mistede min tre mdr gamle søn, da fik den en kæmpe betydning for mig! Næste gang jeg hentede sangen frem af mine minder, var ved min kærestes alt for tidlige død, 36 år, slået ihjel i en bilulykke, ligesom vi havde besluttet os for at flytte sammen, og starte livet sammen; det sluttede før det begyndte.
Nu har jeg så taget sangen til mig igen, jeg fik konstateret brystkræft i februar i år....
Sangen er blevet en trøster og samtidig også en der får alle minderne og følelserne, som er så svære til at dukke op igen...
Jeg har sagt til min "nye" samlever, (det kan godt lade sig gøre at finde manden i sit liv mere end én gang :-)) at jeg vil ønske at den vil kunne give ham trøst og hjælpe ham, hvis jeg ikke kommer igennem det her behandlingsforløb med livet i behold....
Egentlig ville jeg bare fortælle at jeg synes I er supergode!! I er for fede! Min 12-årige datter er faldet fuldstændig for Ries stemme, hun siger den er for sej, men også for Stanley... Hmmm.... den går vist ikke ;-)
Tak for endnu en superkoncert (Næstved i dag) Og tak for nogle helt fantastiske sange, især denne her :-)
Håber jeg får lov at se jer igen næste år!
Hilsen Mette |
