Afsender: | Klaus K. | Email: | kk@dansermeddrenge.dk | Emne: | Uha-uha: 15 øre pr. dag. Stor sag, hva? | Tekst: | Se sagen fra modpartens side først:
http://www.koda.dk/usr/koda/kodaweb.nsf/default?OpenForm&URL=sider/nyhed_nyheder_mariuspsag
Licensen, som du betaler til, gælder privat brug af musikken (og alt det andet, radioen sender) - du har med andre ord betalt for at høre radio-musikken i private sammenhænge. Hjemme, i din bil, på altanen, ved en stor privat fest osv. - blot ikke offentligt.
Det samme hvis du køber en CD - du må bruge den privat, spille den for dine venner, din familie, ved private fester osv. - blot ikke offentligt.
Men hvis brugen er offentlig, fx. hvis en arbejdsgiver spiller den for kunder eller for medarbejdere - så ligger afspilningen ud over den ret man betaler for - både til radioen og den ret til privat brug man køber, når man køber en CD - netop fordi afspilningen er offentlig. Eller hvis en arrangør spiller musik på steder, hvor der er offentlig adgang.
Det er hele forskellen. Det er den samme forskel, der gælder når du bliver stillet overfor valget mellem køb af en enkeltlicens til et sofware-program - eller en licens der gælder fx. 50 computere.
45 kr. om året pr. medarbejder - hold da helt op. Det svarer til 15 øre pr. dag. Det er en stor sag, affaldsfirmaet kører op her, hva? Hvor meget mon sagen har kostet virksomheden i advokat-salærer? 200.000, måske? Den direktør er sandelig en god mand for virksomheden ...
Klaus K.
PS: Du skriver flere gange "pirat". Hvorfor? Dette har intet med piratvirksomhed at gøre. Du har vist fået pirat på hjernen, hvad så det kan skyldes ... |
|