Tekst: | Hej Eskild.
1. Hvorvidt det er fildeling eller CD-kopiering der rammer pladesalget hårdest er stort set umuligt at forudsige.
2. Grunden til at stort set alle fokusere på fildeling er:
i) at al deling af musik via diverse tjenester er ulovligt uden tilladelse fra rettighedshaveren
ii) at det er muligt at kvantificere udbuddet af musik (som du selv har gjort)
iii) at fildelere kan identificeres og sagsøges i civile søgsmål
3. Sammenlign pkt. 2 med situationen for blanke CD'ere. Ingen har nogensomhelst anelse om hvorvidt blanke CD'ere bliver brugt til data backup, lovlige personlige kopier af egne CD'ere, eller ulovlige kopier af enten film eller musik. Det er fuldkommen umuligt at kvantificere, på nær via spørgeundersøgelser.
Med hensyn til kopieringen til naboen som altid har fundet sted så er fordelen/ulempen ved CD'ere jo at du kan lave en kopi der er identisk med originalen. Dette var ikke tilfældet med kassettebånd og brugervenligheden ved fx DAT bånd (som kvalitetsmæssigt var identisk med CD'en) er ikke ligeså høj og afspillere er langt mindre udbredt.
Derfor kan tidligere tiders kopiering og dagens kopiering efter min mening ikke sidestilles. Hvis jeg modtager en kopi-CD idag findes der ikke andet end moralske (og lovmæssige) grunde til at købe originalen.
Med hensyn til det økonomiske: download af et album i MP3 format er cirka 50 MB som det tager 160 min at hente via et modem til telefon-takst (10 øre / min). Det koster altså 16 kr at hente et album mens et CD-R media kan fås for omkring 10 kr i DK og det halve i udlandet. Slid på CD-brænder er minimalt og udbredelsen af CD-brænder er steget kraftigt siden 1999.
Alternativet er flat-rate ordninger (fx ADSL) som i de billigste variationer koster omkring 295,- per måned ... det kan du immervæk få mange CD-R medier for!
Endvidere kan en kopi-CD jo medbringes til fest eller lånes / gives til venner og lyttes til på et HiFi-anlæg og ikke kun på computer/mp3 afspiller.
Selvfølgelig er alt hvad jeg har skrevet lige ovenfor også muligt med MP3 filer hvis man blot har udstyret men det tror jeg det er en mindre del af befolkningen som har.
Jeg tror ikke at DmD bliver mere nabo-kopieret end Sanne Salomonsen, men min pointe er at vi ikke aner hvor meget der bliver kopieret via CD-kopiering. Jeg ser ikke nogen afgørende grunde til at det skulle være mindre end via fildeling. På finger-spitz-gefühl vil jeg til dels give dig ret for min egen generation 20-30 årige (og de yngre), men ældre kopiere altså også musik.
./ Kristoffer |