Tekst: | Et par kommentarer.
En undersøgelse af 5000 musikforbrugere i Storbritannien, Sverige, Italien, Spanien, Frankrig og Tyskland viser at musikpirater køber lige så mange toner, sangstrofer og rytmer som andre forbrugere.
http://politiken.dk/VisArtikel.sasp?PageID=287054
Undersøgelsen viser også at det er musikpirater som oftest lytter til digital radio og som besøger musikernes hjemmesider. Sidstnævnte forhold gør det efter min mening sandsynligt at musikpirater også er flittige koncertgængere og købere af merchandise.
Såfremt undersøgelsen er repræsentativ betyder det at faldet i antallet solgte fonogrammer enten skyldes (a) at musikpirater tidligere købte flere fonogrammer end almindelige forbrugere og at pladebranchen nu går glip af dette pladesalg pga piratkopiering, eller (b) at alle forbrugere (musikpirater eller ej) nu køber færrere fonogrammer end de gjorde tidligere (fx i år 2000).
Vi finder sikkert aldrig ud af hvad der rent faktisk er tilfældet.
Med hensyn til Halloween aktioner mod musikindustrien (http://www.it-avisen.dk/index.php/news/show/id=5654) så kan jeg ikke se problemet i at opfordre til boykot af køb af CD'ere. Forbrugerne har magten, det gælder i alle brancher - også pladebranchen. At opfordre til at fildele istedet er selvfølgelig dybt tåbeligt!
For mit eget vedkommende er det jeg har jeg et problem med distributionskanalerne indenfor musikbranchen. Ifølge Klaus Ks regnestykke går mere end en tredjedel af prisen på en ny cd til distributionsleddet (35 kr. til butikken, 8 kr. til presning af CDen og 4 kr. til distributør/lager. Læg dertil moms-en af disse beløb og det samlede beløb er 58.75 kr.). Jeg ved ikke hvad on-line distribution koster, men hvis vi antager at det ligger i omegnen af 10 kr per cd (ja PER CD) så vil distributions omkostningerne kunne skæres ned til 12.5 kr (moms) og en CD vil kunne sælges 46 kr. billigere end idag. Og vel og mærke uden at kunstnere, komponister og pladeselskaberne går glip af en krone.
Samtidig vil on-line distribution give et langt langt større potentielt marked. Jeg har fx et par Hollændske bands som jeg lytter en del til og hvis det ikke er umuligt at skaffe deres CDere til Danmark så er det i hvert fald yderst besværligt med ventetider i omegnen af 4-6 uger. Der kan føres langt nemmere on-line. Jeg ved godt at pladebranchens landespecifikke kontrakter umuliggør dette for tiden, men det er vel snarere pladeselskabernes problem end forbrugernes?!
Med hensyn til troværdighed, så mener jeg stadig at pladebrancen har et problem i og med at de har særdeles travlt med at råbe op om faldende salg af fonogrammer, men på ingen måde prøver at gøre oplyse på deres årlige profit-tab (hvis et sådant eksisterer). Hvis tallene peger i samme retning hvorfor bliver den faldende fortjeneste så ikke brugt i diverse kampagner? Er pladeselskaberne for blu til at fortælle os hvor meget de tjener og hvordan det har udviklet sig de senere år?
./ Kristoffer |