| Tekst: | Hej alle som læser her
Jeg er selv musiker, men tjener ikke penge på det. Derfor er det muligt nogen ville sige at da jeg ikke er professionel tænker jeg anderledes, og har ikke samme forståelse for tingene som de der tjener penge på det.
Om min holdning vil ændre sig hvis jeg skulle gå hen og tjene penge på min musik vil jeg lade stå hen i det uvisse, men lige nu vil jeg gerne dele mit syn på hele kopieringsdebatten med de der måtte være interesserede:
Musikbranchen er en industri som alle andre, og derfor er der hverken noget mærkeligt eller ondt i at man over de sidste 20 år har opbygget et større og større marked for at kunne sælge mere og mere.
Det vil også sige at den musik der bliver lanceret designes til ikke at skulle høres resten af livet, for så ville folk jo selvsagt ikke købe særlig meget.
Det gælder selvfølgelig ikke for al musik, og man kan også altid diskutere hvilken musik der falder inden- og udenfor disse rammer.
Samtidig pumper man musik ud i hovedet på folk døgnet igennem radio og tv, og dette har været med til at styrke salgstallene og den ønskede brug-og-smid-væk effekt.
Desværre har priserne aldrig fået det hak nedad som man normalt forbinder med udbud og efterspørgsel, og pludselig er der kommet nye teknologier på markedet som har givet køber og forhandler større frihed.
Problemet er bare at det kun er køber som har taget teknologierne til sig, og dette har selvfølgelig skabt et problem.
Det har i 6 år været muligt at downloade en sang fra internettet, hvor man ikke har skullet været nødt til at betale for en hel disk med en bunke andre sange som man egentlig ikke bryder sig om.
Dette er kun fair nok, for i hvilken anden varegruppe tvinges man til at købe 10 andre produkter når det kun er et man vil have? Dette sker kun når noget er på tilbud og man så kan spare penge, men sådan fungerer det bare ikke i pladebranchen.
Selv ikke indenfor videofilmssalg skal man betale for 10 film når man køber en!
I disse 6 år har man skreget af pladebranchen: FØLG NU MED, VI VIL GERNE BETALE!
Men nej, man har ikke før i år lanceret noget der endelig møder brugernes krav, nemlig onlinesalg af enkeltnumre - dog til en uhyre vanvittig pris, men det er et lillebitte skridt i den rigtige retning.
Men noget mangler der dog, og det er derfor det ikke er det store skridt man kunne ønske sig:
Nemlig at give folk mulighed for at kunne downloade alt hvad de vil til en fast månedlig pris.
"Jamen det er jo sindssygt", vil mange i pladebranchen sige. "Vi ved jo at vores mest aktive gruppe, ungdommen, gerne downloader 20 CD´er om måneden, og vil de virkelig være parate til at betale 20x150 kr. = 3000 kr. om måneden for en sådan ordning? Så dumme er vi ikke!".
Det kan godt være at de unge mennesker downloader 20 CD´er, men det er simpelthen kun fordi de kan, og fordi man har lært dem op i førnævnte brug-og-smid-væk at det forekommer.
Havde de ikke muligheden for at downloade fra nettet ville de aldrig drømme om at gå ud og betale så meget for musikken, for meget vil blive hørt én gang, og det er altså ikke 150 kr. værd.
Når de så alligevel beholder de ting de downloader, hvad de i mange tilfælde ikke gør, er det igen blot fordi de kan. Det betyder ikke at de nogensinde rører ved filerne igen andet end når der køres en scandisk.
Så det er altså ikke nogen fair måde at regne ud hvor mange der hver måned skylles ud i toilettet, og hvis folk ikke downloadede fra nettet ville de alligevel kopiere fra venner eller tv og radio - det gjorde man førhen, og det var noget som var accepteret:
Der var ikke nogen musikere som gik ud og prøvede at sammenligne plade-til-kasette-kopiering med cykeltyverier eller andre spændende metaforer, for dengang var det ikke så synligt, og nok heller ikke helt så omfattende som idag hvor spredningen og adgangen til musik er blevet så meget nemmere pga. nettet.
Så lad os være seriøse og erkende at tingene altid har været sådan, og vi skal finde en model som alle kan bruge.
Vi står nu med - ifølge mig - følgende fakta (med et par tilføjelser i forhold til det hidtil skrevne):
- musik er idag noget meget forskelligt noget som man lytter til fra 1 til 10000 gange, men pga. mængden og typen af den musik sjældent mere end et par gange. Alligevel koster den altid det samme. Men ok, hvem skulle også gøre sig til herre over hvad der er kvalitet og hvad der ikke er?
- p2p programmer har dækket behovet for øjeblikkeligt at have adgang til en ønsket melodi - som man måske hører en halv gang.
- p2p programmer giver mulighed for at finde en masse musik det faktisk kan være ret svært at købe i handelen.
- p2p programmer giver mulighed for enkel udvælgelse af numre til lytning, så man ikke skal have et helt album hvor man ikke er interesseret i resten.
- p2p programmer giver mulighed for at downloade musik i et format der kan køres i et program der viser titler og har en masse andre smarte features som ikke findes på cd´er, og man er kun begrænset af sin harddisk plads med hensyn til hvor meget musik man vil have adgang til øjeblikkeligt i sin playliste.
Disse ting sammenfattet til et hele gør at jeg anser p2p programmer og mp3-afspillere som en slags alternativ til de kommercielle radiostationer. Forskellen er at man kan være selektiv istedet for at vente til yndlingssangen kommer i radioen.
"Jamen det er da sandelig også en afgørende forskel" vil pladeselskaberne så sige.
Korrekt, svarer jeg, og derfor skal I også have penge for det, selv når folk ikke hører et stykke musik mere end en halv gang. |
