Tekst: | Hej Klaus, Du mener det er sundt at tænke - så det har jeg Gud hjælpe mig prøvet, efter at have læst dit indlæg.
Jeg mener faktisk det er dig der har lidt svært ved at komme videre. Du har på intet tidspunkt villet erkende der findes andre forklaringer på et faldende salg end kopiering - en blind fokusering. Det medfører efter min bedste overbevisning en fastlåsning af tankevirksomheden, hvor der ikke er levnet megen plads til en nuanceret tankegang, som ellers er så vigtig for at danne sig et billede, og få en rettesnor for pladebranchens videre udvikling.
I mit daglige virke taler jeg med mange forskellige mennesker - både kunder, mine teenagedøtre, deres venner og folk indenfor branchen. De erfaringer jeg har fået, har jeg prøvet at dele med deltagerne i dette forum - dig incl., og jeg synes det er bemærkelsesværdigt at du slet ikke mener du har fået noget brugbart ud af de indlæg jeg og andre har bidraget med.
Og jo.....singler har været noget man har regnet med i branchen - de har gennem tiden givet et betydningsfuldt bidrag til pladebutikkers omsætning, dog ikke så meget indenfor din genre.
Vær lidt mere åben, Klaus....Kopiering er en alvorlig trussel for vores branche, men luk ikke øjnene for andre faktorer der kan spille ind!
Venlig hilsen Ole, CD-BAREN
|