| Tekst: | Hej Klaus.
Du skriver: "Hvis du har regnet dig frem til en gennemsnitsomsætning på 65 kr. skal du trække initial-omkostninger, royalty, presning, distribution, lager, markedsføring og en lang række andre udgifter fra - for at finde deres profit, som du kalder det."
Det ville nu være meget lettere og langt mere nøjagtigt hvis IFPI ud over at offentliggøre antal solgte fonogrammer og hvilken omsætningsværdi de repræsenterer også ville offentliggøre den samlede profit/fortjeneste for de pladeselskaber der indgår i IFPI. Det har de valgt ikke at gøre - guderne må vide hvorfor.
Fortjenesten sammenholdt med en grænse for hvad der regnes som guldgrubbe vil gøre det muligt for mig og alle andre at afgøre om det at være pladeselskab er en guldgrubbe.
Hvad er der så farligt ved at give os de tal jeg spurgte om i mit forrige indlæg? Hvis de understøtter pladebranchens budskab om at piratkopiering er langt den mest betydningsfulde årsag til faldet i antal solgte fonogrammer (snarere end en aftagende udskiftning af LP'ere med CD'ere) og at dette er en nedgang i album-salget såvel som singlesalget og at det har en negativ virkning på pladebranchens indtjening (profit), hvorfor må vi så ikke få tallene?! Det er vel kun i pladebranchens interesse!
Du har tidligere skrevet: "Du kan derimod finde en masse vrøvl, hvor involverede parter (her: piraterne) bliver udspurgt om, hvorvidt de køber flere CD'er efter at de er begyndt at kopiere - ifølge disse "analyser" ville CD-salget nærmest have været i minus, hvis ikke det var blevet muligt at kopiere. Det er bare pjat."
Hvis du ikke tror piraterne på deres ord hvorfor skulle vi forbrugere så tro pladebranchen på dens ord?! Jeg tror hverken piraterne eller pladebranchen på deres ord men vil gerne have lov til at danne min egen mening ud fra tallene som jeg udbad mig i forrige indlæg. Er det urimeligt?!
Dit CD regnestykke er iøvrigt forholdsvis ubrugeligt til at vurdere vilkårene for pladebranchen idet salget af fonogrammer (som er det springende punkt i debatten) er sammensat af nyindspillede albums (hvor dit regnestykke sikkert passer), allerede udgivne LP'ere som genudgives på CD (hvor pladeselskabernes udgifter vel er omkring kr. 355.000 mindre - studie, remix og fortæring etc. fratrukket), singler (som har et andet regnestykke) og endelig LP'ere. Selvfølgelig er prisen på de omtalte fonogrammer også forskellig, men lad os se tallene så vi ved selvsyn kan se at pladebranchen ikke scorer kassen på genudgivelser (efter et regnestykke der må ligne DVD-producenternes i besnærende grad idet råmaterialet allerede foreligger).
Når pladeselskaberne som følge af faldende salgstal ifølge dig forsøger at "skære de eksperimenterende udgivelser væk først ... dem, der ikke sælger sig selv hjem." så øger pladeselskaberne jo deres fortjeneste/profit på trods af faldende omsætning - enhver forretningsmands våde drøm! Kunstnerisk set måske knap så atrå-værdigt, men næppe noget der har negativ indflydelse på pladeselskabernes regnskabstal ... som vi ikke må se!
|
