FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP
Afsender:Klaus K.
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:Teknik, moral & samfund ...
Tekst:
Hej - Kasper. Tak for dit indlæg - som alligevel virker gennemtænkt. Men når man tager teknologien for given, som du gør, kan der opstå situationer, hvor teknikken bliver herrer over mennesket - i stedet for omvendt. Lad mig lige gribe fat i ét eksempel - du skriver:

"Faktum er, at piratkopiering ikke kan stoppes. Så snart vi har et medium, hvorpå der ligger musik i en eller anden teknisk afskygning, der kan afspilles på et anlæg, så kan vi også kopiere musikken (...) Case closed."

Du tager for givet, at folk til evig tid vil unddrage musikerne deres løn (piratkopiere), fordi det kan lade sig gøre. Heri er jeg ikke enig. Staten bør lave klare love, der forbyder kopiering - og være klar med skrappe sanktioner overfor dem, der gør det. Det er langsomt ved at gå op for politikerne i verden, at det er den vej, de skal gå - hvis mennesket skal kunne nyde digital kunst fremover. For resultatet af din tankegang er, at alle kunstnere der udtrykker sig digitalt vil rulle om på ryggen og holde op med at producere ...

Uden at virke for søgt, så prøv at bruge din tankegang på andre områder. Erstat fx. ordet piratkopiering i din sætning med ordet knivdrab - så vil der stå:

"Faktum er, at knivdrab ikke kan stoppes. Så snart vi har et redskab, der er så skarpt, at det kan stikkes ind i et andet menneske, så kan vi også dræbe mennesker med det (...) Case closed."

Den holder ikke helt, vel? Du vil nu hævde, at man ikke kan sammenligne de 2 ting - og du har sikkert ret i det - men alligevel: Det er tankegangen, der er forkert, mener jeg. Fordi noget kan lade sig gøre, betyder det ikke, at man skal gøre det. Det er forbudt at dræbe andre - det er forbudt at piratkopiere. Men begge dele er mulige ...

Du kan måske ikke forestille dig, at millionkrav imod piratkopister uanset deres alder kan blive en realitet - det kan jeg sagtens. Jeg tror ikke det varer så længe, før vi alle kender én eller anden i vores omgangskreds, som er blevet stillet overfor et så stort erstatningskrav for piratkopiering, at han aldrig vil kunne komme ovenpå igen.

Musikken dør nemlig af kopiering. Det er politikerne blevet klare over, og det er de bange for - musikken er nemlig meget vigtigere for samfundet end man lige forestiller sig. Samfundet skal bruge musikken til at få folk til at glædes, danse, synge, sørge, tænke, glemme og huske - til at leve deres liv på en bedre måde, sådan at de bliver endnu bedre til at gå på arbejde og producere næste morgen.

Teknikken derimod tager ingen skade af kun at blive brugt til alle de andre (gode) formål, den nu engang kan bruges til.

Klaus K.



Dit navn:
Din email:
Overskrift:
Din tekst:




Oversigt alle rum