FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP
Afsender:Peter Mogensen
Email:peter@digitalforbruger.dk.NOSPAM
Emne:Der er jo flere sider.
Tekst:Hej Charlotte,

Du har skam helt ret i det du skriver, men problemstillingen er mere kompleks end som så.

Du har ret i at der er nogen skruppelløse folk, der mener det er helt ok at tilrane sig så meget musik som muligt uden at betale.

... og der er nogle kunstnere det går ud over.

Tilgengæld er der også nogle lovlydige forbrugere (som mig), der kommer i klemme, når musik-industrien forsøger med alle tænkelige og utænkelige midler at kontrollere vores handlinger og teknologien.
Jeg har - ligesom dig - heller ikke nogen pirat-CD'er. Jeg har tidligere også kun købt CD'er når de var på tilbud, men det er over et år siden jeg sidst har købt noget musik. Jeg nægter simpelthen at betale for en CD hvis jeg ikke kan være garanteret at det faktisk er en "CD" jeg kommer hjem med og ikke bare en plastik-skive, der ligner, men er saboteret med noget branchen kalder "kopibeskyttelse". Disse skiver er ganske simpelt ikke CD'er!!
Desuden har musik-branchen (og film-branchen) fået lobbiet en serie love igennem, der alvorligt forvrider markedsforholdene i IT-branchen og truer ytringsfriheden og samfundets teknologiske udvikling.
Det vil jeg ikke finde mig i. Kort og godt.

Endelig er der den del af musik-branchen som ikke er kunstnere og som ikke som udgangspunkt har nogen rettigheder, men som ihærdigt hæger om den gamle markedsmodel, nemlig distributions-ledet. Det er specielt pladeselskaberne.
Jeg kunne forestille mig at plade-detail-handelen (CD-forretningerne) nok også ville være konservative, men indtilvidere har jeg ikke set det store til dem i debatten. Desværre må man jo nok sige at den branche risikere at blive beskåret kraftigt p.g.a. Internettet (beklager Ole) - men sådan er naturen i fremskridt. Vi har heller ikke længere mælkemand til at levere mælken.

De virkelige skurke i denne sammenhæng er IMHO pirat-kopistene, der ikke vil respektere ophavsretten og pladeselskaberne, der skruppelløst er parat til at sabotere samfundet for profit.

Tilbage sidder forbrugere og kunstnere i hver deres klemme. Og det er egentlig synd :(




Dit navn:
Din email:
Overskrift:
Din tekst:




Oversigt alle rum