Tekst: | Hej allesammen!
Som ivrig besøgende på Danser med Drenges hjemmeside, har jeg med stor interesse fulgt debatten omkring kopiering af CDer, og jeg kan stadig ikke forstå, hvad det er der gør, at der er så mange mennesker, der mener, det er OK at stjæle andre menneskers seriøse arbejde????
Et af de argumenter, der er mest brugt, er det med at når der kun er et eller to numre, man ønsker på en CD, så ser man ingen grund til at købe hele albummet... - Hvad gør I, når I skal bruge eks. 4 ens skruer, og I er nødt til at købe en hel pakke? - Åbner I så pakken i forretningen og går med de fire skruer uden at betale??? - I mine øjne er det fuldstændig det samme - bortset fra at i byggemarkedet, eller hvor man nu erhverver sine skruer, vil du blive taget for tyveri - det sker ikke, når du downloader fra nettet, eller kopierer en CD.
En af de ting, der bekymrer mig allermest i forb. med den efterhånden almindelige holdning at det er helt i orden at kopiere CDer, er, at der er en masse kunstnere, der "kvæles" i opløbet, fordi ingen pladeselskaber tør at binde an med nye kunstnere, når nu pladesalget er så risikabelt... Og hvad er der så af livescener om 10-20 år??? - Personligt har jeg svært ved at forestille mig et liv uden koncerter, men jeg er alvorlig bange for at det kan blive konsekvensen, hvis der ikke meget snart findes en løsning på problemet...
Og ikke nok med at de nye navne ikke får en chance, hvad med de etablerede??? - Hvis de ikke kan udgive og få solgt CDer med nye numre på, hvordan skal de så få dem præsenteret for publikum??? - Til koncerterne, ok, men hvem gider at betale for en koncert, hvor halvdelen af de numre, der bliver spillet er sange, man overhovedet ikke kender? - Det er der vist ikke mange, der gør, for en af glæderne ved koncerterne er jo netop at opleve ens favorinumre live!!! Og for at man kan få favoritnumre, kræver det jo, at man hører numrene - og som regel mere end en gang...
Hvis det virkelig er så stort et problem at CDer er så dyre, så vent dog med at købe dem, til de kommer på tilbud!!! Det gør I vel, når det handler om alt muligt andet; tøj, sko, inventar osv.???
Personligt ejer jeg ikke en eneste hjemmebrændt CD, og jeg kommer heller aldrig til det!!! Jeg ville simpelthen synes det var pinligt, at have dem stående... - Jeg prioriterer i mit pladekøb, således at kunstnere, jeg virkelig er vilde med, deres plader køber jeg på udgivelsesdagen, mens dem, jeg bare synes er fede, der venter jeg simpelthen det halve års tid, til albummet kan erhverves på tilbud.
Måske er min CD-samling i nogles øjne latterlig, men den tæller dog omkring 200 eksemplarer... Og OK, måske er den latterlig, men det er altsammen, musik, jeg på en eller anden måde har et forhold til, og jeg er glad for hver eneste CD, jeg ejer. Og de er alle erhvervet på ærlig vis!!! Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan i alverden folk med flere hundrede CDer dog får tid til at høre dem allesammen, for jeg har da nogle skiver liggende, der går rigtig lang tid imellem, at jeg hører...
Endelig vil jeg slutte af med at sige, at skal vi piratkopieringen til livs, så går det rent faktisk begge veje... - Det er ikke kun et spørgsmål om ikke selv at besidde hjemmebrændte CDer - det er også et spørgsmål at sørge for at ens egne albums ikke kopieres, derfor undlader jeg også at udlåne mine egne skiver.
Et eller andet sted, synes jeg det er sørgeligt, at Danmark efterhånden er et land af tyveknægte og samvittighedsløse folk, der til hver en tid er sig selv nærmest!!! - Hvordan (eller måske rettere hvorfor) er det blevet sådan? Det mest sørgelige er dog nok, at pladeselskaberne må gribe til kopisikring, der gør at vi som pladekøbere kommer ud for ikke at kunne afspille en ærligt indkøbt CD i vores eget anlæg...
Prøv at tænk på, hvor mange uskyldige mennesker, der rammes ved kopiering - ikke kun musikere, men også menigmand - næste gang du kopierer en CD!!!! - Og lad mig håbe, I selv rammes af kopisikre ægte CDer, der ikke virker, når I kommer hjem - det ville virkelig være fortjent, og måske ville det åbne lidt fleres øjne for, hvor stort problemet egentlig er og hvor bredt det rammer!!!!
De allerbedste musikglade hilsner fra Charlotte Villumsen |