Afsender: | Klaus K. | Email: | kk@dansermeddrenge.dk | Emne: | Men vi er tonedøve, ikke ...? | Tekst: | Det er selvfølgelig meget, meget svært at erkende at den "sandhed", man har udbredt vidt og bredt overalt hvor man kom frem, pludselig viser sig ikke at være sand. Det forstår jeg udmærket - de største mennesker er imidlertid dem, der netop kan erkende det.
Det har nu igennem de 3 år, hvor pladeslaget er faldet til halvdelen - mens salget at tomme CD'er er mangedoblet - været en holdning i store dele af medierne og blandt folk, der bilder sig ind at vide nogen om musikbranchen, at faldet i CD-salget IKKE skyldtes kopiering ... overhovedet ikke, nej-nej. Det skyldtes tværtimod alt andet end kopiering:
Det skyldtes, at musikken var for dårlig, det skyldtes at prisen var for høj, det skyldtes, at folk ikke vil støtte pladebranchen, det skyldtes, at salget var unaturligt højt i forvejen, det skyldtes, at de unge kan købe andre (ganske vist meget dyrere) varer - det er lige før dårligt vejr også får skylden for nedgangen i CD-salget. Alt andet end kopiering.
Vi har hele tiden sagt: Det skyldes kopieringen. Dette at befolkningen nu har mulighed for via kopiering at skaffe musikken på andre måder end via køb - uden betaling. Det er det store altafgørende parameter for nedgangen. Vi siger ikke, at alle kopierer (og mange kopierer jo også lovligt) - men vi siger, at bare bevidstheden om, at det kan lade sig gøre at udskyde beslutningen om køb indtil man har hørt hele CD'en på sin PC - enten i form af en kopi fra biblioteket eller fra naboen / en ven - det er i sig selv nok til at udskyde en evt. beslutning om køb.
Og når selv højtlønnede mennesker begynder at brænde hjemmelavede CD'er til venner og forretningsforbindelser, så fører det til yderligere accept af fænomenet, som igen fører til yderligere nedgang i salget. Danmark er helt "i top" med CD-faldet i forhold til vores nabolande. I verdens såkaldt "førende IT-nation" sidder erhvervslivets folk og fedter med CD-brænderne på diretionsgangene ... virkelig ærefuldt.
Der er jo klart, at hvad der er sparet er tjent. Heri er vi sådan set enige. De penge, man ikke bruger på musik, kan man jo så bruge på noget andet - de unge køber jo naturligvis Playstation, spil, telefoner, osv. - men jeg synes du skal gøre dig klart, at disse ting var der jo heller ikke nogen stor grund til at bruge penge på, hvis kopieringen af dem var mulig på samme måde som det er med CD'erne.
Du skriver: "Hvad skete der da branchen's aftale med staten, efter ophævelsen af punktafigften, bortfaldt - så hævede man prisen med præcist hvad punktafgiften var - og TADA - salget faldt til omtrent det samme som før man fjernede punktafgiften. Det tror jeg enhver førsteårs studerende på økonomistudiet kunne have forudset - men ikke pladebranchen...."
Forkert - det er modsat. Punktafgiften blev fjernet i 1996 - prisen steg kort efter. Men i de følgende 4 år fordobledes salget. Priser på varer med punkafgift holdes kunstigt nede af producenterne (se bilbranchen i DK) - så snart afgiften fjernes stiger prisen op imod den pris, folk hele tiden har accepteret. Dette er normal business i hele verden og normal menneskelig adfærd. Om det er pensum på økonomistudiet skal jeg ikke kunne sige. Hvad er det for en "branchen's aftale med staten, du taler om"?
Du skriver: "VRØVL - i er sgu den eneste branche der NÆGTER et hvert kendskab til konkurrerende produkter".
Tak for din charmerende sprogbrug. Vores produkter - CD'erne - er udsat for kopiering. De produkter du nævner, som vi skal konkurrene med, er ikke udsat for kopiering. Det har intet med konkurrence at gøre - konkurrence forudsætter lige konkurrencemæssige vilkår. Vi kan også godt sammenligne æbler og bananer - hvad smager bedst? Interessant samtale, ikke?
"Hvis det kunne lade sig gøre at totalt forhindrer kopiering tror du så selv på salget stiger"
Yes - præcis. Men det kan det jo ikke ...
"Jeg vil lige nævne at jeg ikke ejer én eneste kopieret cd - men har et ganske opfattende paldesamling - lige inden nogen beskylder mig for kopiering..."
Du ved jo selv, hvad du har gjort. Det kan vel være ligegyldigt, hvad andre siger, ikke? Det er jo "kun" din egen samvittighed, der gælder, ikke? Ingen kan vel "beskylde" dig for noget, som er lovligt. Det er først når loven bliver lavet om, at det bliver forbudt at kopiere - andet end egen CD -> egen kopi.
Og - for at vende tilbage til starten: Der findes faktisk folk, som erkender, at de tog fejl - at de havde fyret en masse lort af - og retter deres fejl. Vi hører på dét punkt sikkert ikke til Guds bedste børn - men jeg lover dig: Hvis det viser sig, at vi tog fejl - at musikken virkelig ER død, som jo må være konsekvensen af din holdning - så skal vi nok sige undskyld, vi tog fejl.
Vil du gøre det samme, hvis det lykkes at slå ned på kopieringen, og musikbranchen herefter blomstrer op igen? Evt. hvis branchen finder en ukopierbar metode at sælge musik på?
Klaus K. / DmD |
|