Tekst: | Pirateri
Bliver nødt til at konkludere:
ALLE danskere synes, at pirateri er uhørt og helt uacceptabelt, når det ”udføres” af somalier meget syd for den danske grænse.
Men når det handler om tyveri af musik (kopiering af cd’ere), så er det åbenbart ok??
Jo, og du tænker: Det er da heller ikke det samme: ”De stjæler frihed – vi andre stjæler penge. Og det er jo ikke det samme”
Jeg synes, det er det samme. Tyveri er ulovligt – det er den ene goe’ grund til ikke at gøre det.
Men den bedste grund til ikke at stjæle er, at der er nogle opfindere /musikere/ kunstnere/ ophavsretshavere/ m.v., der rent faktisk har brugt tid, penge og interesse i at udvikle produkterne. Og mange af dem lever af det. Hvor mange lønmodtagere vil acceptere, at uvedkommende stjæler noget af deres løn??
Jeg har haft fornøjelige udvekslinger af holdninger omhandlende rygning med Klaus K. og vi har drillet hinanden med vores meget forskellige holdninger.
Men når det kommer til tyveri af det, vi hver i sær bruger tid på (og det lønmodtagere gerne vil have penge for), så kan ingen være mere enige.
Jeg holder meget af dansk musik – her i blandt Danser Med Drenge – og hvis de skal have en minimal mulighed sammen med andre danske kunstnere for at overleve, så kan vi ikke være andet bekendt, end at støtte op og som MINIMUM at betale for det vi bruger.
(Jeg har ikke nogle relationer til DMD, andet end. jeg synes de er suveræne.) |