Tekst: | Kære Danser Med Drenge. Jeg fik snakket en smule med jer bagefter, og har lovet Klaus at gå ind og lave et lille indlæg. Jeres koncert den 8. august, var simpelthen fantastisk! Jeg blev simpelthen så rørt, at jeg vandrede grædende hjem til mit telt af bare lykke. Jeg havde ikke regnet med at det ville blive så fedt som det blev. Men det var godt nok den bedste koncert på Skanderborg i år! I leverede varen 200% og havde kontakt til publikum. I spillede både af de nye og de gamle sange, så alle havde en chance for at være med. Jeg kan slet ikke forklare hvor meget koncerten betyder for mig. Efter koncerten kunne man komme hen og købe nogle fan ting, og jeg fik købt en t-shirt som i signerede (Tusind mange tak!) og en plakat med autografer på, så fik jeg et kram og et billede med Rie og en god lang snak med Klaus. Så bliver det altså ikke meget bedre! I er fuldstændig nede på jorden, og man kan mærke på jer at i elsker jeres fans, og virkelig er taknemmelige over det ros i får. Bliv endelig ved med det, jeg beundre jer virkelig for det! Jeg fik også spurgt om i kom til Århus og spillede snart, men fik at vide i først kommer til foråret. Men der vil jeg være der. I er hele ventetiden værd!
Klaus, endnu engang, må jeg rose dine tekster. De er smukke og rørende. Rie, du synger som en engel!
Jeg ønsker det bedste for jer allesammen, og håber på i vil arrangere nogle flere koncerter til Århus engang :-)
Knus og kram, fra Amanda Valbøll Jensen, Århus. |