| Tekst: | Hej Klaus, Som du sikkert ved, er der som regel ingen returret på hjemkøbte varer, så en evt. kvantumsrabat får man for at løbe en risiko. Med andre ord skal de ting der sælger, være med til at give avance på de ting der ikke gør det. Normalt får man 10 + 1 uden beregning (=9%), og som du nævner et andet sted på sitet var POPSAMLING ikke så givtig for jer - og var det heller ikke for mig, i og med at jeg måtte sælge nogle af de 10+1 jeg fik fra Tenderfoot til under indkøbspris. Det skal man ikke pive over - det er vilkårene.
Jeg har i min butik et meget bredt udvalg ( fra ABBA til ZAPPA ), og fører lagerkort, så jeg efter et salg kan få genbestilt - som regel 1 stk. ad gangen - og så er der jo ikke megen rabat at hente, men til gengæld heller ingen risiko/lagerrente af betydning.
Stod det til mig skulle man afskaffe alt hvad der hedder rabatter og til gengæld indføre returret - så kunne man konkurrere på service, udvalg og butikkens beliggenhed. Endvidere ville dit regnestykke ang. hvem der får hvad også blive mere rigtigt - de 25-35 kr. ville være der hver gang.
Venlig hilsen Ole, CD-BAREN
ps. Jeg vil sørge for fremover fast at lagerføre jeres repertoire, så hvis nogen skulle spørge hvor man kan købe jeres udg. i Frederikshavn, så..... |