Tekst: | "inden I går i selvsving af bar glæde og stolthed, så må jeg dryppe malurt i bægeret."
Det er skam alt for sent, Ebbe. Vi har været i selvsving længe - faktisk i 25 år ;-)
Det er som du ved ikke helt nemt at skrue tiden tilbage. Vi har kæmpet hårdt for at opnå denne situation - og nu er det lykkedes. Alt er godt :-) og du har jo kunnet mærke min positive forventning til pladebranchens fremtid her i forum igennem hvert fald 12-16 måneder.
Jeg synes ikke du skal være negativ. Jeg synes du skal være glad. En stor spiller i pladebranchen i DK reagerer nu på publikums signaler: De vil gerne købe musik online - men de vil ikke have problemer med det. Det er jo det, folk har signaleret - også her i DmD-forum - og det er nu det, der slår igennem.
Som vi har skrevet 1000 gange: I sidste ende får publikum - altid det de vil have. Og pladebranchen får igen gang i sin business. Det er sådan vores kapitalistiske system fungerer ... der er intet nyt under solen.
Dybest set er der ingen der er interesseret i "et kontrolleret musik-flow" som du kalder det. Pladebranchen vil gerne bare have omsætning for de forbrugte varer. Ganske naturligt - det vil enhver branche.
"Vil i fremover acceptere at jeres musik parallelt sælges med DRM (det er jo det der er forhadt, ikke specielt windoze-lydformatet)?"
Vi vil som udgangspunkt ikke lukke nogen spillere (eller formater) ude, der kan medvirke til at sprede vores musik imod markedsprisen.
Alt er godt, Ebbe. Ja - undskyld, der vil jo stadig være problemer af forskellig karakter forude - problemer der skal tages stilling til og løses ... men i bund og grund er jeg så glad for at dette er lykkedes.
Jeg havde egentlig forventet, at vores mange kritikere herinde også ville være glade. Men OK - lidt surhed, bagstræb og små-negativitet skader vel ikke ... og min glæde for MBO's beslutning kan ikke slås ned lige idag :-)
Højt humør Klaus K. |