Tekst: | Jeg glemte helt en ting, Klaus:
IFIP har set, at bibliotekernes udlån af CD'ere kan være gavnlig for kredsløbet, dvs. få folk til at købe flere af slagsen. MEN - de vil have lagt afgiften eller bibliotekspengene om, så man får betaling efter antal udlån - ikke efter blot at have et eksemplar stående.
Det synes Biblioteksstyrelsen desværre ikke om, men det er embedsfolk, og de kan blive bedt om at ændre mening af politikerne - som igen kan få besked af vælgerne på at skifte hammel.
Hvad siger du til det?
Mit eget forslag er, at man gør nogenlunde som http://last.fm og laver en virkelig spændende fordelingsnøgle, hvor det ikke blot er de CD'ere man låner i biblioteket, der afgør fordelingen af bibliotekspengene, men også de musikfiler, man får fat i via nettet.
F.eks. har jeg registreret din: Ud og flytte bjerge på last.fm - og går du ind under mit dæknavn /hansjorn/, så kan du ligefrem se, hvor mange gange jeg har spillet de 60 sekunder - og hvornår.
Se det kalder jeg en ny forretningsmodel, der måske - jeg siger blot måske - kan gavne både kunstnere og lyttere. |