Tekst: | En bekendt rejser rundt i fjernøsten. Han sagde til mig at han gerne ville have noget dmd til sin mobiltelefon. (Ikke at han kunne finde på at betale for det. Eller noget andet på hans computer eller tilsvarende. Med andre ord - han er en af de kunder der er tabt.)
Jeg fandt mit eksemplar af dmd's bedste frem (aldrig anvendt til andet, jeg gider ikke høre musik derhjemme :-( ), rippede den med itunes til en til mobiltelefon passende kvalitet (96 kbps mp3, den kvalitet fås ikke i online-butikkerne) og lagde numrene til en ftp-server, som kun den bekendte har adgang til.
Og vupti ligger musikken på en mobiltelefon around the world. Og originalerne - de får lov til at ligge, om en måneds tid er musikken givet skiftet ud på den bekendtes mobil. Og hvis ikke, så er det bare ærgerligt. Det er ikke mig der har udgivet musikken på cd.
Jeg kan ikke se nogen legale/kommercielle produkter, der kunne have løst opgaven i dag. Selvfølgelig er det jeg gør på den forkerte side af lovens bogstav. Men lovens bogstav hænger ikke sammen med virkeligheden. Og slet ikke med behovene som de har udviklet sig hos jeres kunder.
Det nytter ikke at kun at handle musik med dem der endnu ikke er kommet sig over lakpladerne. |