Tekst: | Det er også på plads, at jeg undskylder for min lidt for ligefremme tone i nogle af mine indlæg. Du har helt ret, hvis du mener at nogle af mine argumenter er venstrehånds. Der er ingen tid til research, og det er lidt tid siden, jeg sidst har beskæftiget mig med de her problematikker. Jeg er desværre ret overbebyrdet med andet arbejde. Jeg kunne bare ikke lige lade diskussionen ligge (og endte derfor med at stå op om natten med mine frustrationer, bare for at få komme af med skidtet).
Jeg er jo ikke som sådan ude efter dig som person, men er bare bange for at APG-tonen skader mere end den gavner (læs overbevist om). Frem for alt, så holder heksejagtmentaliteten folk med indsigt, idéer og nuancerede internetholdninger langt, langt væk fra pladebranchen. Jeg er imponeret af, at sådan noget som Phonofile overhovedet kom i stand. Resten af samfundet er jo nærmest rædselsslagne for at hadske advokater kommer efter os, hvis vi bare nævner at fildeling (som trods alt ofte foregår med helt lovlige ting) også kan være en fordel, eller måske ligefrem kan udnyttes kommercielt af musikbranchen. Branchen skød jo eksempelvis virkelig sig selv i forden ved ikke at købe Kazaa i sin tid, da de blev tilbudt softwaren som forretningsmodel.
Jeg er helt enig i, at der skal findes nogle bedre løsninger både hvad angår forbrugerholdninger og branche. Det kræver måske også en holdningsændring hos de etablerede kunstnere. For eksempel er markedsføringen, som for så mange andre brancher, helt hen i vejret i forhold til hvor kunderne er. Alle i reklamebranchen ved, at masseeksponering på tv f.eks. som regel ikke vil tjene sig ind. Alligvel sælger man det, fordi kunderne forstår den simple idé, eksponér for mange, så køber de. Al nyere forskning og statistik viser, at det ikke er tilfældet. I USA er man helt nede på at anslå at §1 brugt kun giver gennemsnitligt §0.54 igen på traditionelle reklameformer - det er nok ikke helt så slemt i Danmark endnu, men vi vil se forretningsmodellen fastholdt lang tid endnu. Reklamebranchen vil sælge varm luft af samme grund som pladebranchen af al kraft prøver at bibeholde en ineffektiv og dødsdømt struktur. Ussel mammon giver jo mad på bordet, og man ved hvad man har, ikke hvad man får... osv. osv.
Jeg takker for din vilje til at debattere tingene uden at kamme helt over. Jeg ved alt for godt hvilke følelser stærk overbevisning kan sætte i gang, og jeg er faktisk ret imponeret over din evne til at tøjle følelserne. Det må nødvendigvis skyldes årelang øvelse og/eller positiv livsindstilling. Det er godt at snakke om tingene for at komme videre, og det har sat flere tanker i gang hos mig. Det er ikke nødvendigvis tanker, der gavner din konkrete sag på kort sigt, men hvem ved. Måske kan jeg med et lille strå være med til at gavne musikerne i opbygningen af en ny forretningsstruktur, når den store heksejagt til fordel for det 'gamle system' er ovre. På den anden side er jeg måske allerede så gammel (af sind ;-), at alle mine idéer er forstokkede og ligegyldige for morgendagens samfund. Jeg skal nok hellere bruge tiden på noget andet.
Mange tak for denne gang og hold liv i musikgejsten,
Jesper |