| Tekst: | Det er faktisk en meget irriterende ting for os at det bagtæppe er blevet stjålet - men vi må jo tage det som om, at vi er ved at blive vældig populære & "kult-agtige" blandt yngre musik-fans. Sjovt, ikke? Og så i vores fremskredne alder ...
Nåh - men bortset fra det, så vil vi vældig gerne have det bagtæppe tilbage. Det har både en praktisk og symbolsk betydning. Så hvis nogen ser det eller hører om nogen, der har set det, vil vi gerne høre om det snarest muligt.
Vi forestiller os, at det er nogen sprut-opstemte festivalgæster fra Samsø Festivalen, som har taget det med hjem - eller måske har smidt det i en vejgrøft et eller andet sted, hvor det ligger - tilsmudset og forrevent. Det betyder intet, for det kan repareres igen - min kone er en ørn med en symaskine, og hun skal nok få lavet det, hvis vi får det igen.
Så derfor, kære fans: Hold øjne & ører åbne !! - Og tøv ikke med at rapportere til vores Tour-manager, Jørgen Kristensen (pt. kaldet Overbetjent Kristensen) på jorgen@northernlight.dk (eller direkte til os) hvis I ser eller hører om personer med bagtæppe-mistænkelig adfærd ... !
På forhånd tak - DmD / Klaus K. |