Tekst: | Kære Ole - Det siger sig selv, at de kunstnere der i forvejen er de mest kendte, rammes hårdest af fildeling.
Ingen gider da hente noget musik med nogen, de ikke kender. Det er hele ideen med p2p-fildeling, at man kan hente det musik, man vil - bemærk ordet: Vil. De fleste vil hente det kendte. Ergo: De kendte rammes hårdest.
"Når jeg beder om undersøgelser der kan understøtte en påstand om omvendt proportionalitet mellem fildeling og den enkelte musikers indtægt, tænker jeg på undersøgelser som i det mindste undersøger om der er nogen sammenhæng."
Det er ikke en påstand. Det er en fact, som du kan aflæse direkte på mine og mine kollegers bankkonti i perioden fra 1999 og frem til nu. Der har i perioden overhovedet ikke været tvivl om det: Jo mere fildeling > jo mindre salg > jo færre indtægter.
For kunstnere, der er små & ukendte, er fildeling ikke noget stort problem. De havde jo ingen indtægt i forvejen - og de er måske kun glade for overhovedet at blive hørt. Men vær sikker på, at det bliver et problem, hvis det lykkes dem at bryde igennem og blive kendte.
Det lykkes desværre for færre og færre. Publikum vil i langt højere grad kun have det kendte idag. Derfor de mange opsamlingsalbums fra selskaberne.
KK |