| Tekst: | Vi er jo absolut enige om målet (det håber jeg da); at kunstnerne og andre rettighedshavere skal have deres rimelige udkomme set i forhold til værkernes anvendelse - og at denne betaling principielt skal komme så direkte fra slutbrugerne/kunderne som muligt.
Der hvor vandene skiller er diskussionen om hvilke metoder der er anvendelige til at bevæge sig tilbage mod dette mål (der jo stort set var opnået indtil ultimo 90erne).
Som jeg tidligere har fremført så er det reelt op til kunderne selv at afgøre om de ønsker at betale for jeres varer.
Og så længe I sælger jeres vare i det gamle (forældede?) cd-format har I absolut ingen kontrolmuligheder, kun mulighed for at uddele tilfældigt rammende sanktioner.
Ligeledes er tilførslen af adfærdsregulerende funktionalitet (kopispærring mv.) til cd-formatet kun med til at øge efterspørgslen efter 'rensede' udgaver af jeres arbejde. Jo mere besværligt det er at bruge den legale vare, jo bedre betingelser har den illegale.
Samtidig med at teknologien er udviklet er forbrugsmønstrene også ændret, og der er længere og længere fra jeres forretningsmodel til den måde jeres kunder efterspørger at anvende jeres værker på.
Jeg forstår ikke hvorfor politikerne ikke forbyder denne systematiserede skævvridning at verdens naturlige principper om "noget for noget" - fildeling er jo en ensidig afmontering af det universelle princip om at give - og at tage.
Jeg tror den store skillelinie mellem vore indstillinger kommer til udtryk her, en lov som den du skitserer ville have lige så stor chance for at få nogensomhelst effekt som en lov mod huller i ozonlaget.
Der kan ikke opfindes teknologi eller (i et retssamfund i hvert fald) indføres juridiske værktøjer der andet end rent perifert kan fremme den udvikling der er målet med en sådan lovgivning.
Jeg har det lidt med fildeling som med regnvejr - afhængigt af situationen kan det være en plage eller en lise. Men hverken jeg eller andre kan ikke gøre fra eller til*. Og derfor giver begrebet 'for eller imod' ikke mening for mig i den situation.
Og så drager jeg de emner ind, det forekommer mig nødvendigt at inddrage for at opnå en bedre belysning af de manglende muligheder for at opnå jeres erklærede mål med de værktøjer I tager i anvendelse.
Det kan godt være at min holdning forekommer dig opgivende, men for mig at se er der mange muligheder for at nå frem til en situation hvor kunderne igen betaler for deres forbrug. Desværre har musikbranchen hidtil stort set udelukkende valgt løsningsmodeller der enten ikke påvirker situationen nævneværdigt eller ligefrem fremmer kundernes 'flugt' væk fra de betalingsløsninger/forretningsmodeller, der udbydes i dag. Og dag for dag fjerner den valgte politik jer længere og længere fra en situation hvor I igen har et bare nogenlunde overblik over hvordan jeres varer når slutbrugerne. For slet ikke at tale om at skaffe jeres tabte indtægter tilveje igen fremover.
Det er jeres valg hvordan I vil sælge musik; men I bør træffe jeres valg med åbne øjne for konsekvenserne. Ellers vil der uundgåeligt også fortsat blive opbygget en stadig stærkere kultur, hvor kunstnernes indsats ikke honoreres.
*Jeg beskriver gerne i detaljer hvorfor der ikke er nogen sanktioner eller teknologiske udviklinger, der kan påvirke denne udvikling. Der er mange indlæg i denne debat der forklarer disse ting, men jeg samler gerne op igen. |
