| Tekst: |
Et lille medie-kursus:
Der er en sjov lille artikel i Politiken idag - dvs. den er såmænd ganske almindelig ... og alligevel ikke: Den handler om, at de unge ikke har nogen skrupler med at suge musik gratis fra nettet, mens de lidt ældre plages af dårlig samvittighed over gratisbrugen.
Emnet er jo et af mine favorit-emner, da jeg jo (som det vil være de fleste herinde bekendt) har den holdning, at piratkopiering ikke er et spørgsmål om teknik - men et spørgsmål om moral.
Det er heller ikke længere et spørgsmål om tilgængelighed. Stort set al rock og popmusik kan nu købes i de mange online-shops rundt om på nettet. Hvis man vil betale, kan man vælge at gøre det - og dermed bringe sin samvittighed i orden.
Det interessante i Politikens artikel er imidlertid, at den findes i 2 versioner - en på nettet og en i den trykte avis. De to versioner er fuldkommen identiske - på nær overskriften.
I netversionen - som jo henvender sig til de yngre netbrugere (gratisbrugerne) - hedder overskriften:
"Unge piraters samvittighed har det fint"
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=453790
I den trykte udgave - som primært henvender sig til abonnenterne (de ældre - dem, der betaler) - hedder overskriften på nøjagtig samme artikel:
"Unge pirater mangler samvittighed"
Bemærk nu det elegante, nærmest geniale lille vrid, overskriften får i den trykte udgave i forhold til i net-udgaven. Denne overskrift henvender sig til de betalende læsere 35-60 år - måske endda forældrene til de unge. De er begyndt at få samvittighedskvaler over gratis-brugen af musik - artiklen "tager deres bekymring i hånden" og bekræfter dem i denne bekymring - specielt deres bekymring over, hvad der foregår på teenage-værelset.
Overskriften på net-udgaven derimod skal bekræfte en anden læser - den unge netbruger - i, at der ikke er nogen problemer. Når man ikke har dårlig samvittighed er der jo ikke noget problem i at gratis-forbruge musik - artiklen bekræfter den unge læser i, at de andre unge heller ikke har nogen samvittighedskvaler.
Dette er en genialt eksempel på hvordan medier virker - og hvordan de virker bedst. Det er - ordret - den samme artikel under to forskellige overskrifter. De to forskellige holdninger som artiklerne bekræfter, indrammer hele livets paradoks.
De identiske artikler med de to "modsatte" overskrifter viser os lige foran vores øjne, at mennesker ser det de vil se.
Og det endda om et helt oppe-i-tiden emne: Den dårlige samvittighed.
Jeg synes det er fantastisk flot lavet, og jeg er ret sikker på, at det er lavet ganske utilsigtet af to forskellige redaktioner på Politiken. Der er noget større på spil. På samme måde som når Michael Laudrup beskriver, at de bedste driblinger han lavede i sit liv, var dem han slet ikke nåede at tænke over først. Der var undertiden også noget større på spil ...
Klaus K |
