| Tekst: |
Desværre bliver jeg nødt til at skuffe Jer. Jeg er jo ellers altid den første til at bringe lidt lys og glæde ind i Jeres triste hverdag ;-) [det var en vits, Peter]
Til gengæld har I nu chancen for at få et helt uhørt præcist indblik i hvordan mediebranchen - her: en avisredaktion fungerer. Det burde være obligatorisk læsning på Medievidenskab på uni:
Som I kan se af artiklen i Berlingske, hænger hele meningen godt sammen, hvis I undlader at læse overskriften (rubrikken) & under-overskriften (under-rubrikken) - og starter direkte med afsnittet: "Franske politikere ... " og læser artiklen færdig.
Denne del af artiklen giver mening - og der er overensstemmelse mellem den - og de udenlandske medier, der har bragt artikler om sagen igår. Denne del af artiklen er skreven af en journalist.
Hvad der derimod ikke giver mening er overskriften - som er direkte forkert - og under-overskriften, som er næsten ligeså forkert. Dette skyldes, at overskrifterne er lavet af en helt anden person end journalisten, der har skrevet artiklen - nemlig en (højere rangerende end journalisten) såkaldt redaktions-sekretær. Han er ansvarlig for, at overskrifterne er tydelige (læsbare) - og ikke mindst interessevækkende (salgbare).
Redaktionssekretæren taler sjældent med noget menneske udenfor mediebranchen (som journalisten gør) og derfor kender han ikke selve historien (artiklen) i detaljer - og slet ikke baggrunden. Han tænker kun i overskrifter - og i hvordan avisen sælges bedst muligt.
Sådan arbejder aviserne - og med denne viden, kan man let regne ud, at der må være flere måder at læse en avis på:
1. Læs kun overskrifterne - og du får alle sensationerne. De er ofte uden rod i virkeligheden. Men meget spændende ...
2. Læs kun artiklerne - og du får et nogenlunde dækkende billede af virkeligheden - som regel dog ensidigt. Og ofte lidt mere kedeligt ...
3. Skim det hele på et overordnet plan - og du får indtryk af den virkelighed, som læserne efterspørger hos avisen. Og som avisen prøver at leve op til / indfri.
Som regel er aviserne imidlertid bagud i forhold til virkeligheden - de indfrier den efterspørgsel læserne havde et par måneder eller halve år tidligere. Det betyder, at aviserne ofte er de sidste, virkeligheden går op for. Dette giver de sjoveste udslag på finanssiderne, hvor man undertiden kan opleve, aviserne skriver: "Aktierne stiger nu ind i himlen" få dage før hele aktiemarkedet crasher.
[Medievidenskab off]
Jesper Bays mening (som jeg tilfældigvis kender - den er nogenlunde overensstemmende med min) er, at det ville være rigtig skønt, hvis alle mennesker kunne købe al musik i alle shops - og at musikformatet virkede på alle afspillere. Sådan synes alle de professionelle deltagere i vores branche inkl. musikerne. Vi er derfor meget interesserede i, at politikerne skal tvinge IT-monopoler som fx. Apple (som har et næsten-monopol på iPod - og på iTunes) til at åbne deres format, sådan at man kan købe musik til iPods i alle online-shops.
Men om det betyder farvel til drm i morgen, tror jeg ikke man skal håbe for meget på. Og det vil jo så også være temmelig ligegyldigt, hvis al lovlig musik virker på alle spillerne ...
Klaus K. |
