Tekst: | Og det er overraskende at dommere kan vide så lidt om det ½delen af det område de dømmer på (it, ophavsret har jeg ingen baggrund for at udtale mig om deres kendskab til) uden at erklære sig selv for inhabile.
Det virker lidt som om dommen er en sympati-dom, afsagt til fordel for den mest troværdige - eller bare underdog'en. For selve kendelsen bærer på intet tidspunkt præg af sagkundskab.
For mig er det temmelig besynderligt at domstolen hævder at tdc krænker ophavsretten ved "midlertidig eksemplarfremstilling" (der er samtidig ikke meget eksemplar over midlertidig lagring af den enkelte pakke, og filen som sådan pakkes ikke ud og sammen igen under normale omstændigheder), det er en meget spidsfindig teknikalitet. trafik over internettet, telefoni og anden kommunikation over offentligt tilgængelige netværk medfører den form for midlertidig eksemplarfremstilling. Så husk at skrue ned for radioen når du taler med tante Oda - ellers kommer APG nok osse efter dig og ber om at få lukket din mobil.
Mig bekendt er der ikke nogen lovgivning der kan tillade ISP'er at kontrollere indholdet af min kommunikation på nettet. Grundloven omtaler dette som post-, telegraf- og telefonhemmeligheden. Så hvordan TDC skulle kunne undgå at overtræde loven, som den er fortolket af højesteret....
Samtidig omhandler sagen en efterhånden højst uaktuel problemstilling; illegal distribution via ftp-servere er der efterhånden lukket godt og grundigt for - ikke så meget pga branchens indsats; den teknologiske udvikling, øgningen af båndbredder og ønsker om bedre brugervenlighed har medført at p2p-baserede giver langt mere fleksibilitet.
Det mest betænkelige ved at holde fast i den form for ophavsret-beskyttelse, som højesteret her gør sig til talsmand for er at det reelt ikke er muligt at skelne mellem legalt og illegalt materiale. Ikke ved at kigge på den mistænktes computer.
For mig at se står valget mellem at tvinge musikbranchen ind i egnede forretningsmodeller. Og opgive internettet.
Kun den første løsningsmodel kan medføre en væsentlig nedgang i den illegale kopiering. |