| Tekst: |
Det hedder ikke moral - det hedder ansvar. Du skriver jeg bedriver moralprædiken - det gør jeg ikke. Jeg beder dig om at tage din mission alvorligt. Når du har unge mennesker i din "varetægt", så har du et ansvar - det må gerne være sjovt, men det er ikke kun sjovt. Der skal arbejdes og der skal gives ...
Det at I ikke "arbejder på at fremelske musik-genier" betyder ikke, at I ikke har et sådant i Jeres kreds. Og med musik-genier mener jeg ikke musik-nørder - jeg mener folk, der fra naturens hånd er besjælet med et talent for at sige alle os andre noget - noget vigtigt. Noget vi har utrolig meget brug for lige nu, hvor kunstnernes indtjening er under skarp beskydning fra gratis-brugerne. Kim Larsen er et godt eksempel på en sådan type - der findes en håndfuld i DK.
Hvis verdens musiklærere ikke medvirker til at skabe grobund for, at de næste generationer genopretter respekten for musikken - og lærer ungerne at musikken skal betales for - så går vi en mørk middelalder i møde, som vil byde på statsautoriserede, ekspert-udvalgte kunstnere, der skal agere folkesjælens stemmer på bestilling ... jeg kan ikke forestille mig et hæsligere samfund. Det er desværre dette samfund, vi har taget et skridt henimod efter at piratkopiering er blevet folkesport ...
"Det er helt i orden at du ikke har nogen løsning Klaus. Men spar mig lige for din moralprædiken. Jeg har jo netop IKKE gjort det, for jeg ved jo at det er forbudt - også selvom formålet er noget helt andet end at sprede musikken."
Du misforstår mig. Du kan gøre hvad du vil. Jeg forsøger ikke at løse dit "problem" - jeg forsøger at dreje dit fokus hen på det, der kunne være den egentlige dybereliggende grund til at du laver dette arbejde ... jeg prøver at vise dig, at man kan også gøre noget godt. Man kan vælge at tage sit ansvar.
Klaus K. |
