| Tekst: | Der var engang en svale der skulle sydpå, men den var kommet meget sent afsted og vinden var kold og hård. Så tilsidst foretog svalen en ukontrolleret nødlanding på en græsmark.
Der lå den nu og det eneste den tænkte var nu er alting forbi.
På marken gik også køer og som det jo kan gå, klattede en af køerne på svalen.
Den dejligt varme klat fik efterhånden tøet svalen op og den begyndte så småt at pippe....hvor der er lyd er der liv.
Det hørte katten også, og den stak snuden i kokassen, hev svalen op og -åd den.
Moralen falder i 3 dele, de to første er jeg enig i, mens jeg er lidt ulden overfor den 3.
1. Det er ikke alle der skider på dig, der vil dig det ondt.
2. Det er ikke alle der hiver dig op af lortet, der vil dig noget godt.
3. Hvis du sidder i lort til halsen så hold kæften lukket.
Selvfølgelig er det da godt for Peter at han fik den musik han gerne ville have. Og ovenikøbet med ren samvittighed.
(Og skidt for Ole at han aldrig fik glæde af sin)
Og i øjeblikket er det godt for musikerne med nogle indtægter.
Men på sigt er det branchen (kan ikke lide udtrykket "industri", det er musikselskaberne hverken målrettede eller velorganiserede nok til at kunne leve op til), der lader sig fastholde i nogle urealistiske ideer om hvad der kan lade sig gøre.
Just my 5 ¢ |
