FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP
Afsender:Klaus K
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:Sålænge du står fast på din holdning
Tekst:
"Du har travlt med at skyde alle mulige motiver i skoene på alle der siger at musikbranchens problemer kun kan løses af musikbranchen selv."

1. Det er ikke pladebranchen, der skal bygge systemer op til afspilning og salg af musik. Det er IT-branchen. Pladeselskaberne skal ikke løse flere af de problemer, end TV2 og DR skal producere fladskærme. Det er for latterligt, Ebbe - hold nu én gang for alle op med denne besynderlige udtalelse. Medvirk dog til at løse problemet, hvis du godt kan lide musik - i stedet for at sprede mere lort, som downhillbattle gør.

2. Downhillbattle kæmper ligesom piratgruppen i dk aktivt for at sprede piratkopiering mest muligt. De er musikkens fjender - både selskabernes, skabernes & kunstnernes fjender.

"NB nu er der ikke den store hemmelighed i hvem der står bag siderne: Downhill Battle is a non-profit organization working to support participatory culture and build a fairer music industry."

Jeg vil snarere oversætte deres aktiviteter sådan: Downhillbattle er en værdi-dræbende forening, hvis mål er indholdsbranchernes død. Midlet er at opmuntre til og sprede piratkopiering mest muligt.

"Non-profit" - bla bla ... at kalde det "non-profit" at opfordre andre til piratkopiering? Ja, ih hvor er de dog gode, de mennesker. De er ved at blive kvalt i deres egne glorier ...

Og så: " ... and build a fairer music industry" - ja, goddaw do. Ingen må kunne tjene til livets ophold på deres talent - underforstået: For det kunne skaberne af downhillbattle jo ikke selv. Det er sandelig fairness på et højt niveau.

Men hvor er fairnessen overfor de hårdt arbejdende musikere og teknikere, som slider 12-16 timer dagligt for at få halet investeringen i deres nye album hjem?

Hvor er fairnessen overfor alle de små selskaber og enkeltmands-virksomheder, som kæmper for livets opretholdelse uden andet motiv end at gøre deres bedste?

Musiksalget vil falde, så længe folk lytter efter organisationer som downhillbattle. Så længe folk som dig står fast på, at der er noget som helst "interessant" i det, de gør - interessant for andre end en klinisk psykolog.

Når du ændrer din holdning - og fokuserer på, at det drejer sig om at give for det man tager eller får - så vil musiksalget stige igen.

Klaus K.



Dit navn:
Din email:
Overskrift:
Din tekst:




Oversigt alle rum