Tekst: | Ja, så har jeg købt Dmds popsamling, og glæder mig til at nyde den. Jeg kender kun jeres live-albums, så jeg glæder mig til at høre studie-versionerne.
Uheldigvis kom jeg til at købe det samme album to gange -skærmbilledet "forsvandt" da jeg trykkede på betal-knappen første gang (Er jeg for dum til at eje en computer, eller hvad? :) ).
Nå, men deres kundesupport er venlig og effektiv, så jeg fluks tilsendet en 'kuponkode' til et album efter eget valg som erstatning.
Men ak-oh-ve albumkoden var til et album med 10 numre (6,90 * 10 = kr. 69) så jeg kunne ikke købe Shakiras 'Ficasion Oral' album som indeholder 12 numre.
Er det bare mig, men er det ikke forkert, at man ikke sparer penge ved at købe hele albummet fremfor numrene enkeltvis? En cd med 12 numre plejer da ikke at være dyrere end en med kun 10 - de 2 numre er da bonus-tracks.
Og Klaus: Det er jo både godt og ondt, at I vælger at sælge jeres numre både som mp3 og wma filer- Det er jo umuligt at få en liste over kunstnere som sælger musikken i mp3 format. Og et-eller-andet sted er det vel også forkert at skulle vælge en kunstner frem for en anden bare pg.a. formatet.
Har musikbranchen ikke brug for lidt sammenhold, så hvis man går væk fra drm beskyttede wma filer så gør man det for alle kunstnere på én gang?
Hvis jeg var musiker, tror jeg jeg ville stå last og brast med de andre kunstnere i download-shopsne og sælge som drm-wma - men det skulle være drm i sin simpleste form, som kun forhindrer fildeling men ikke antal overførsler til iPod, cd-brændinger osv.
Og så ville jeg måske sælge som ubeskyttet fil via min hjemmeside. Men jeg ville undgå at øge forvirringen hos download-shopsne. Måske ville jeg udelukkende sælge downloads gennem min egen hjemmeside.
Og så burde musikbranchen enes om at købe/lave deres eget format med indbygget pladecover. Hvem ved måske kunne en digital version af pladecoveret, give en renaissance til flotte pladecovers med interaktivitet osv. Coversne er jo efterhånden blevet mere og mere usle - det begyndte da man gik fra lp til cd.
MP3 er for inficeret af piratbranchen og giver for mange associationer til fildeling, så ud med det! I kunne jo evt. købe Ogg Vorbis og modificere det lidt..
Venlig hilsen Ole
|