Tekst: | "Hvornår (sinden Internettets udbredelse) har nogen måske tvunget dig til at udgive din musik i et bestemt format?"
Det har altid været sådan, at vi solgte vores musik i de formater, som folk nu engang havde afspillere til - dette gjaldt både før og efter internettet. Jeg ved godt vi ikke er tvunget - vi kan jo vælge at lade være med at udgive noget - der er efterhånden ligeså god business i at lade være. Gæt hvorfor ...
Men mainstream musik (som vi laver) er man altså "tvunget" til at levere i formater, der passer til de afspillere folk har ... ellers dør man.
Der var en periode i midt-firserne, hvor vi både lavede LP-er og CD-er. Første CD i DK var Tøsedrengenes "Alle vore håb" 1983 - en af de sidste LP-er (inden LP-ens comeback som underground-format) var DmD's første i 1993.
Nu er kravet til os, at vi skal levere til afspilning på den mest benyttede net-afspiller: WMP - og de mest benyttede mp3-spillere, iPods og fx. Creative. Og så leverer vi i de formater. Det er heldigvis ikke os der har besværet med konverteringen - det har Phonofile.
Der findes også to andre store distributører i Europa: Inprodicon og OD2, som begge leverer i wma-format - Inprodicon også i mp3.
Den største succes på dette totalt forvirrende marked er Apple - med deres vertikale løsning. Succes'en skyldes netop det, du brokker dig over - at de har total kontrol, fra Itunes og ned til forbrugerens iPod.
Hvis du ramme det monopol, som Apple nu har skabt - så er det at tvinge dem politisk til at licensiere deres format til andre leverandører også.
"Klaus... har du virkelig ikke fattet det? Der er INGEN, der kan levere "kopisikringer" som de er beskrevet i den danske ophavsretslov"
Ikke ordkløve, Peter. Kopisikring, kopi-begrænsning, kopi-besværliggørelse, drm, fairplay, bla-bla - hvad vi kalder det er ligegyldigt. Du hænger dig i din detail-viden som IT-ekspert. Glem det. Det vigtige er ikke, hvad I ved - det vigtige er, at virksomhederne skal have en forventning ... ja, faktisk: Et håb - om at kopieringen begrænses af, at almindelige brugere ikke kan sende varerne frit rundt til hinanden.
Ikke IT-eksperterne - vi ved godt at I kan kopiere alt, hvad i sætter Jer for at kopiere, men vi burde faktisk kunne tage for givet, at I ikke som det første går igang med at bryde fx. drm-koder for at sprede alt til fri afbenyttelse på nettet.
Det drejer sig altså om en branche, som er i total krise pga overvældende piratkopiering og halvering af omsætningen. Du må forstå, at de ikke tænker ligesom du gør. Sæt dig ind i, hvordan din business (og dit humør) var, hvis de software-løsninger du skulle sælge flød frit rundt på nettet ... Verden er endnu ikke kommet til det punkt, hvor der er overskud til at tage sig af de forbruger-krav du stiller. Inden vi kommer så vidt skal politikerne lige redde indholdsbrancherne, sådan at der igen bliver et incitament til at producere indspillet musik.
"Jeg arbejder med software-udvikling og sikkerhed og der må jeg sige at Windows bare ikke slår til."
Du må da vel have en windows-baseret computer stående, så du kan se, hvordan dit software virker i windows. Ellers indskrænker du jo da dit kundepotentiale med 90%. Eller hvad?
Klaus K. |