Tekst: | "Når det nu ikke er muligt at stramme væsentligt op på kontrolforanstaltningerne, så må det være lovgivningen"
Nej, Ebbe - loven er fin. Det er lidt indviklet, men den er klogt udformet. Loven forhindrer, at nogen kan snylte på andres arbejde. Den er meget fint formuleret - og 100% i tråd med menneskets retfærdighedssans.
Loven er som bekendt en balancegang mellem 1. skabernes mulighed for at leve af deres arbejde - og 2. brugernes adgang til og nydelse af skabernes værker. Hvis du ændrer lovens balance - endnu mere end nettet har gjort - til fordel for brugerne, så vil ingen mere skabe noget, der kan digitaliseres. Alle vil male malerier eller skabe rustne jernskulpturer ;-)
Det er muligt, at der en dag kan etableres velfungerende legale p2p-sites - men indtil da er det sgu fildelerne, der må ændre adfærd. Ingen branche kan leve af at kunderne tager varen gratis - hverken i det korte eller det lange løb.
Hele verden har oplevet et mega opsving i 2004 & 05 - væksten stiger markant mere end nogensinde før i hele verden. Alle virksomheder (selv i Tyskland) bugner af penge og skal bruge mere arbejdskraft til at producere alt det, publikum gerne vil købe. Undtagen de brancher, der producerer indhold, der kan digitaliseres - fx. pladebranchen. De ligger døde hen ...
Dette ved vi nu skyldes fildeling. Så der er kun ét at gøre: Angribe adfæren. Ligesom man har gjort herhjemme, da man skulle have folk til at holde op med at ryge og til at holde op med at køre spritkørsel.
Målet er som bekendt ikke at få alle til at holde op (jeg er fx. stadig ryger) - men at få det store flertal af gode, lovlydige borgere til at indse, at piratkopiering er forkert.
Klaus K. |