Tekst: | 'Netop, det kan alligevel ikke lade sig gøre at forhindre kopiering, andet end at opfordre folk til at lade være og informere om at det er ulovligt!'
Nope, folk er ligeglade med love etc. Og for den sags skyld også med håndhævelsen. Det er tæller og det eneste der virker er at indgå personlige aftaler, hvor kunderne skriver under på at de vil passe på netop den musik, kunstnerne har stillet til rådighed mod behørig betaling.
Men denne loylitet kan ikke opnås førend det bliver muligt at kende forskel på om det er Maren i Kæret's eller Lars Tyndskid's eksemplar af samme værk.
Og jeg tror ikke på at leje og eje smelter sammen. Og slet ikke med de konsekvenser du ridser op. Måske vil ejebegrebet efterhånden træde lidt i baggrunden; det virker lidt absurd på mig at man kan erhverve en tidsubegrænset brugsret til et kunstnerisk værk. Lidt ligesom hvis man én gang køber en bil, så har man garanti for bil resten af livet. Musik (og ikke mindst DmD's) er uopslidelig. Og da så digitaliseringen gør at distributionen også er uforgængelig. Så er vi ved at nærme os en evighedsmaskine.
"Men du må IKKE låne den ud til din nabo, leje den ud, sælge den videre etc." Det der med at lave adfærdsbegrænsninger i stedet for rettighedsbegrænsninger, det er svært. Hvordan så om et par år (længee går der ikke) når mediecenter bliver det store?. Må jeg så ikke afspille mine albums på naboens anlæg vha. mit virtuelle anlæg på hans mediecenter. For slet ikke at tale om de næste skridt. |