| Tekst: |
For at du skal forstå dette, er jeg nødt til at forklare dig, hvordan pengestrømmen er i musikbranchen. Der er 3 parter, der skal modtage penge - nemlig dem, som ejer rettighederne til musikken: 1: Ophavsmændene (komponister & textforfattere), 2: Selskaberne og 3: Kunstnerne (sangere, musikere og producere).
Den butik - eller evt. p2p-tjeneste - der er ansvarlig for salget skal først afregne 8-12% af den indkomne pris ex. moms til ophavsmændene - det foregår gennem koda.
Herefter skal de afregne den aftalte pris pr. download (aftalt mellem butikken og distributøren) til distributøren, som så afregner videre til selskaberne, som så afregner videre til kunstnerne. Sådan foregår det både ved fysisk salg og ved download-salg - og jeg kan ikke forestille mig, at det skulle være anderledes, hvis det er en p2p-tjeneste, der sælger musikken.
"Hvem får de penge som måske kommer ind, hvis Kazaa bliver dømt skyldig ?"
Hvis der bliver et overskud efter udgifterne til at føre retssagen, bliver de kanaliseret ind i IFPI's og koda's systemer - på fuldstændig samme måde. Herefter skal IFPI fordele "deres" andel ud til deres medlemmer - og også til de selskaber, der ikke er medlemmer af IFPI. Selskaberne skal herefter fordele kunstner-andelene ud til kunstnerne efter en nøgle, som - hvis det var her i DK - ville være Gramex' nøgle for brug af musikken. Jeg ved ikke, hvad de tilsvarende organisationer hedder i Australien.
Tilsvarende skal (australsk) koda fordele "deres" beløb ud til komponister & textforfattere efter en nøgle, der viser hvilke ophavsmænd, der står bag brugen af musikken. Dem, hvis musik er brugt mest, får også mest.
Det vil med andre ord foregå på fuldstændig samme måde, som ved legalt fysisk eller ikke-fysisk salg.
KK |
