Tekst: | "Dom i jysk straffesag om salg af piratkopier En jysk DVD-pirat er den 4. oktober 2005 idømt bødestraf for salg af piratkopierede DVD-film. Den pågældende pirat havde via sit arbejde i en videobutik kopieret og videresolgt en mængde af butikkens DVD-film i lokalmiljøet. Politiet har efter AntiPiratGruppens henvendelse tidligere på året ransaget piratens bopæl og beslaglagt både computer, ulovlige film samt et kontantbeløb opnået ved det ulovlige salg. Rettens afgørelse vil medføre fængsel for piraten, såfremt bødebeløbet ikke betales. Endvidere er piraten samtidig dømt til at betale erstatning til rettighedshaverne for sine ulovlige handlinger.
Mvh.
AntiPiratGruppen" Mail i min postkasse
Bare som et eksempel på, hvad det er for "tosserier" branchen kommer til at kæmpe imod, hvis den ikke får sat nogle relevante og overholdelige spilleregler op for, hvordan musik skal afregnes fremover.
Det er ikke nok at sige at reglerne er gode nok som de er. Det modbeviser virkeligheden millioner af gange hver eneste dag.
En DVD indeholder 100-150 komplette albums i cd-nær kvalitet. Så hvis det endelig lykkes at fjerne illegal musik fra nettet (og jeg har stadigvæk svært ved at se mulige veje, pms er ikke nok), så finder den nemt nye veje til kunderne.
Kontrollen gik tabt den dag branchen valgte at digitalisere |