Tekst: | Der må gerne være forskellige måder at sælge musik eller brugsrettigheder på. Jeg vil gerne give - skal vi sige 15 øre - hver gang jeg afspiller et nummer, men jeg føler at både jeg og musikeren er i voldsom fare for at blive snydt hvis jeg køber en cd med teoretisk uendelig levetid. Med et moderat musikforbrug ville jeg vil havne på et niveau på 150-200 kr/md. (Gerne som flatrate;-)
Andre vil hellere have hele musiksamlingen på cd - her giver en ny cd hver måned cirka samme resultat. Andre igen vil handle musikken online med de fordele og rabatter det giver.
Tror det værste musikbranchen kan gøre er at behandle kunderne som om de alle sammen var ens - malkekvæg.
Omkring retsstilling så er der kun at håbe på at branchen får stablet så gode alternativer på benene at der ikke bliver behov for at jagte de tjenester der i dag står for den illegale trafik. For de hidtidige erfaringer viser at god vilje, magt og sagkundskab oftest kun mødes i retsalene.
Og glem CD'erne... Førend branchen finder på noget andet (vandmærket eller på anden måde individualiseret, fx), før får den ikke bare nogenlunde fred for illegal kopiering - dertil er der allerede i dag solgt for mange cd-brændere, mp3spillere og surroundanlæg og uddelt for mange iTunes-applikationer.
NB det bliver altså en dejlig fredag aften på pumpehuset. 28. oktober. |