Musik & tekst: Klaus Kjellerup, © 2024
Hør mit barn, hvad er du ked af nu?
hvem har stjålet dit dejlige glade smil?
Du siger du ikke kan tåle at se
verden så fyldt med uretfærdighed
Hvorfor er der så mange, der er fattige?
og hvorfor slår folk hinanden ihjel?
jeg ville ønske at jeg kunne svare dig
men jeg har aldrig helt forstået det selv
Dog ved jeg verden styres af pengenes magt
penge vil vi jo alle gerne ha'
så ligesom vandet der altid vil løbe ned
løber vi efter penge hver eneste dag
Men der er noget alle stræberne glemmer:
en dag der skal vi væk herfra
du kan eje alle de dyreste kjoler
men du kan kun ha én på i din grav
Åh, hør mit barn, inden det kommer så vidt
så skal du huske at leve højt og flot
der er altid nogen, der vil gøre dig ondt
især hvis de tror de kæmper for noget godt
Så gå en stor bue udenom de mennesker
der vil dræne al din energi
lad dem aldrig få dig ned med flaget
for så bliver du aldrig rigtig fri
- solo
Så tør dine tårer, giv mig et kram
livet er kort, det skal ikke grædes væk
løft nu dit hoved op og
lad os nyde dit dejlige glade smil igen
For vi er født til at sprede glæde
i den kolde tid, som vi har fået
kig på dyrene, se på naturen
det er da bare så smukt som noget
Kor:
Sov sødt mit barn, glem dine sorger
hør rytmen, der vugger dig hen
luk øjnene og mærk at vi sejler
i morgen er alting godt igen
|