 |
 |
|
|
|
|
|
|
|
det er frost - men røgen varmer dig igennem ruden ser du at familien får dessert nu I har det bedst hver for sig Det er nat - og du er ude i kulden men om lidt - skal du ind til dem igen og så ved du de tænker: Hold op nu hvor hun stinker, og derfor blir du her lidt Og du drømmer tilbage til de lyse fine dage hvor du sad til højbords endnu du var værdsat og elsket og de lo af det, du sagde Hvem har forhekset dem nu? Går det over igen ... ? Det er nat - du er ude i kulden og du så - en stjerne der faldt Det er flokkens vilje, du er udstødt af familien du er jo ik' lige som dem Ja, det er nat - du er ude i kulden og du ser - hvor meningsløst det er For der er ingen nåde der er ingen bod at råde du hører ikke til mere Men du drømmer tilbage til de fine lyse dage hvor du sad til højbords endnu du var værdsat og elsket og de lo af det, du sagde Hvem har forhekset dem nu? Går det over igen ... ? Er der ingen nåde? Er der ingen bod at råde? Er du da ik' ligesom dem? Og du drømmer tilbage til de lyse fine dage hvor du sad til højbords endnu du var værdsat og elsket og de lo af det, du sagde Hvem har forhekset dem nu? Går det over igen ... ? |
