SENESTE NYT KONCERTER
DmD-skolen:
Lynkurser
HISTORIE HVEM ER VI? AUDIO VIDEO - og texter ! HVA SIR FOLK ? DmD-SHOP

De oprindelige tour fotos
fra: Kløften Festival, Haderslev
DmD-skolen - lynkurser

Oberst Bolvig's Kunstskole:
På utallige opfordringer bringer vi her for første gang Oberst Bolvigs berømte Kusntskole for begyndere og let øvede. 
Læs og lær at blive en stor kunstner - trin for trin: 

1. FREMTONING: -  Det er vigtigt at gøre et rigtigt kunstner indtryk på omverdenen. Dette gælder både attitude og uniform - læg ansigt og arme i spekulative folder og giv indtryk af at tænke dybt over tingene. Uniform: Har man ikke en rigtig malerhat eller -hue kan man sagtens bruge en lille flettet brødbakke ... det virker kun originalt - men husk: Alt skal gøres i den dybeste alvor - og bære præg af stor vigtighed ... 
2. INSPIRATION: - Hvad skal man male? Enhver stor kunstner kender angsten for det hvide lærred. Man kan evt. søge inspiration ved at kigge på andre malerier, men pas på ikke at kopiere så tydeligt, at det bliver opdaget. Bliver man beskyldt for at kopiere, skal man straks lade som om det var meningen - og at man i virkeligheden har frembragt en parodi på det værk, man har kopieret
3. FARVEVALG: - Noget af det sværeste er valget af farver til kunstværket. Man kan eventuelt smage lidt på farverne for at få et indtryk - men pas på: Oliemaling i større mængder er giftig og kan give både malersyndrom og forstoppelse ...
4. PUBLIKUM: - Det er vigtigt at kunne virke komplet ligeglad med publikums reaktioner på ens kunst. Folk grinede også af Van Gogh og Picasso, inden de blev kendte - hold hovedet højt og lad som ingenting. Den, der ler sidst ler bedst ...
5. SELVKRITIK & LIDELSE: - Man skal være uhyre selvkritisk for at kunne begå sig som kunstner. Dette er for at komme kunstkritikken i forkøbet. Stop op og lav pauser, hvis arbejdet bliver for hårdt - og husk: Man skal lide for kunstnen. Trick: Vær ikke bange for at vende et mislykket billede på hovedet (eller på siden) med henblik på at lave det fuldendte kunstværk
6. FØLELSER: - En meget vigtig ting er at få følelserne frem i sin kunst. Et ægte kunstværk afspejler kunstnerens inderste jeg - hvor primitivt det end måtte virke på publikum. Er man fx. bagud med huslejen i sit atelier, kan man med stor fordel male sin udlejer som et grufuldt monster - hvilket kan medføre, at han vælger at eftergive kunstneren den skyldige husleje ...
7. RESULTATET: - Efter mange timers arbejde og sjælelige lidelser kan den stolte kunstner fremvise det færdige kunstværk. Har man gjort sit arbejde ordentligt og fulgt ovenstående trin nøje, vil publikum som regel være lammede af beundring. Man bør herefter udbyde sit billede på en auktion med henblik på at omsætte det til varer, det er nemmere at spise og (især) drikke ...

OBS-OBS - SIGNERING: - Rigtige kunstværker bør signeres lidt utydeligt, men dog umisforståeligt (husk årstal) - fx. sådan: OB, 2003 - men ikke sådan: Oberst Bolvig 36 år



Skriv om kunstskolen i vores  FORUM