FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:21-09-2005 00:16:51
Afsender:Webmaster
Email:mail@dansermeddrenge.dk
Emne:Domme: Ulovlige links i Kina & Australien
Tekst:
Musikbranchen har en heldig hånd ved domstolene imod det verdensomspændende musik-pirateri for tiden - to nye domme er faldet - i Asien - som er faldet ud til rettighedshavernes fordel. Sagerne drejer sig om links til piratkopieret musik, og de kan begge vise sig at få præcedens virkning andre steder i verden.

Den ene sag drejer sig om en mindre website i Australien mp3s4free.net, som er blevet dømt for at linke til piratkopieret musik. Interessant nok er også sidens net-udbyder blevet dømt for medvirken til piratkopiering, fordi han ikke lukkede siden ned, selv om han vidste, at mp3s4free.net linkede til piratkopier. Dette blev godtgjort i retten.

http://www.apcstart.com/piratesong/

Den anden sag er fra Kina, hvor en domstol i Beijing har beordret den store søgetjeneste Baidu til at fjerne links og søgeresultater til piratkopieret musik.

Baidu er Kina's svar på Google, og musik-søgninger udgør 20% af Baidu's totale trafik. Denne sag er anket af Baidu - men juridiske iagttagere anser det for at blive svært for Baidu at komme igennem med en anke, da Kina's regering for tiden er meget opsatte på at vise verden, at de kan tøjle den meget store piratkopiering, der findes i Kina, både på nettet og i den fysiske verden.

http://news.com.com/Baidu+ordered+to+ax+music+referral+service/2100-1027_3-5874066.html?tag=cd.top

Vindene verden over blæser i rettighedshavernes retning for tiden. Kort før sommeren blev fildelingstjenesten Grokster sendt til tælling af USA's højesteret - og for 2 uger siden blev Kazaa dømt i en for Kazaa's ejere temmelig pinlig retssag i Australien, hvor Kazaa's ejere forsøgte at bringe deres formuer (tjent på ulovlig fildeling) i skjul, inden dommeren beslaglagde dem. Kazaa har fået to måneders frist til at gøre sine aktiviteter lovlige i overenstemmelse og samarbejde med musikbranchen - eller lukke.

Læs den prisbelønnede australske rets-reportage fra sagen - Kazaa-gate:

http://www.apcstart.com/kazaagate/index.php

I alle fire domme har det været afgørende, at de anklagede har tjent penge på at lade publikum downloade og uploade piratkopieret musik. Næste sag kan blive imod den ulovlige russiske site Allofmp3.com - Det forlyder i hvert fald fra pålidelige kilder i den internationale musikbranche, at det kan blive i Rusland, næste slag skal slås.

Imens stiger brugen af de lovlige (betalings-) musiksites hver dag. Og det er jo det, der er meningen med det hele. TDC oplyser i sidste nr. af TDC-magasinet at omsætningen på http://musik.tdconline.dk stiger med 17% - om ugen ...

Vi følger udviklingen nøje.

DmD-Webmaster