FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:09-11-2005 18:21:14
Afsender:ebbe hansen
Email:ebbe@amara.dk
Emne:"ønsker hele verden som sin pladesamling!"
Tekst:Kom lige til at tænke på en kampagne fra universal ("Harske Hubbi") for cirka 3 år siden med et indhold noget i retning af "husk at købe musikken når den er i butikkerne".

Hvis det er den type styr, branchen håber på at bevare, så kan vi der holder af musik jo bare sætte os ned og vente på at det går rigtig galt.

Rigtig galt kunne være den dag hvor kulturbrian fik 200 skattekr/år for hver dansker & den opgave at styre jer.
Eller den dag hvor de officielle hitlister laves på baggrund af tal - for illegal download. Bare fordi der ikke distribueres nok ad de officielle kanaler.

Klaus - en gang for alle - jeg bruger ikke hverken fildeling eller online køb af musik. Ej heller køber jeg musik på cd (selv om jeg indimellem lader mig friste når et pladeselskab har trykt for mange - eller når jeg skal give en gave).

Springet væk fra vinylen gav et knæk i forhold til hvad det er at købe musik. Vinylskiverne kunne kun afspilles et vist antal gange, så begyndte ridserne at tage over. Kopier var noget man højst lavede til de nærmeste - og kopier af kopier var nærmest en katastrofe.

Altså lå der nogle markante adfærdsmæssige begrænsninger i de tilrådighed værende medier. Begrænsninger der en for en er gået fløjten sidenhen. Først forgængeligheden, så kopierbarheden, og med mulighederne for konvertering ogå medie-afhængigheden.

Det jeg og ligesindede bebrejder branchen af i dag er at der ikke er sket en tilpasning af varen så disse åbenlyse forandringer ikke gør at markedet vælter om ørerne på vore udøvende kunstnere.

Det har ikke afspejlet sig i konceptet "at sælge musik" at teknologien er forandret. Heller ikke selv om "alle og enhver" har teknologien til rådighed i deres egne hjem. Stadigvæk håber branchen på "moral" fra kundernes side.

Jeg appelerer til at branchen - inden den ødelægger sig selv - begynder at tage alvorligt at såvel brugsmønstre som medier og forbrugernes forventninger er skiftet markant. Og skifter hurtigere nu end nogensinde før.

Der er ingen fremtid i at jagte kunderne som forbrydere med den ene hånd og så markedsføre sig over for de samme med den anden. En af hænderne vil altid virke utroværdig. Kunderne vil løbe skrigende væk, stærkere i morgen end i går.

Den udvikling der har bragt branchen så uendeligt mange problemer er først lige begyndt. Bild jer ikke ind at problemerne er løst med en flatrate-P2P løsning. Den slags skal holdes ved lige - også teknologisk. Men hvis I vælger ikke at gå derhen - går jeres kunder alligevel.

Man kan sagtens dele det op i ret og uret, moral og amoral, sort og hvidt og finde mængder af uigendrivelige argumenter for at branchen ikke skal gøre eller gå med til denne og hin løsning. Men kunderne/brugerne eller hvad du nu foretrækker at kalde dem som I skal leve af har tydeligt vist at hvis den vare/indpakning I udbyder ikke passer til forventningerne - så tager de selv.

Du kan kalde forkælelse, tyveri og meget andet. Men intet kan stoppe det. Mennesker opfører sig sådan i vore dage og der har i andre sammenhænge ikke været noget at stille op.

Hvis verden ikke passer os, så laver vi verden om. Og hvis vi "ønsker hele verden som vores pladesamling!", så tager vi den. Også hvis der ikke er nogen der vil sælge os den.
Thats the way it is.

Branchen er oppe mod kræfter der har væltet alt hvad de kommer i nærheden af. And u r no difference.

Nb jeg har lige fået min billet til pumpehuset d 28/10 - og nøj hvor jeg glæder mig.