FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:09-09-2005 01:34:54
Afsender:Klaus K
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:Det er stadigvæk et moralsk spørgsmål
Tekst:
"Ingen kan sætte spæringer op der kan hindre DIY-distribution af ophavsretbeskyttet materiale. Jeres kunder finder hurtigt (indenfor få timer) måder til at omgå spærringer."

Det er ikke vores kunder. Disse mennesker (dem der bevidst knækker koder for at hente eller sprede musik gratis) de vil musikbranchen det ondt - og det ved de. De kan vel ikke fortsat bilde sig ind, at de gør os en tjeneste. Det er for dumt ...

"Og lad være med at se kazaa & co som det store onde, fildeling af illegalt materiale er udelukkende handlinger mellem jeres kunder. Tjenesterne - og der er rigtig mange - har blot stillet kanaler til rådighed. Det er jeres kunder der bestemmer hvad der skal deles, og selve handlingerne er udelukkende sat i gang af modtagerne af illegalt materiale."

Ja - dér er du jo så uenig med domstolene. Det er ikke det, de sidste tre store domme går ud på - det er modsat: Fildelingstjenesterne bliver gjort ansvarlige for brugernes ophavsretsbrud. Iøvrigt er jeg uenig: At sætte en business op (en fildelingstjeneste), der suger blodet fra en branche som en igle - og tilmed tjener kassen på det i strid med loven - det er ondt. Det skal ikke kunne betale sig at gøre her i verden, og det kan det jo så heller ikke. Heldigvis.

"Og piratjægere kan udelukkende forværre det i forvejen betændte forhold til de kunder I gerne vil leve af."

De folk (jeg vil ikke kalde dem kunder) som udelukkende forbruger musik gratis via fildeling kan ikke få et værre forhold til musikbranchen end de har - og vice versa. De bruger uden at betale. Branchen ønsker ikke at leve af hard-core pirater - og kan vel heller ikke komme til det. Vil du basere en virksomhed på butikstyve? Dårlig ide ...

"Så i bund og grund er det hele et spørgsmål om jer og jeres forhold til jeres kunder. Hverken domstole eller myndigheder kan gøre noget effektivt til eller fra."

Jeg er ikke så sikker på det, som du er. De domme, der er faldet - og dem, der vil falde fremover - vil formentlig sende alle fildelingstjenesterne undercover. De kan jo om kort tid ikke længere kunne være åbent fremme i mediebilledet som hidtil uden at risikere retssag. Men jeg håber da, at vi får "omvendt" en masse mennesker, der tidligere har brugt fildelingstjenester.

Problemet er jo, at de har vænnet sig til at musik er en gratis vare. Det skal de til at vænne sig af med igen - og det må da egentlig være ganske svært, kunne jeg forestille mig.

Men - for lige at opsummere: De domme der er faldet imod fildelingstjenesterne nu er gode for indholdsbrancherne, fordi de argumenterer med moralen og ikke med teknikken. Det er jo sådan set det samme, jeg har gjort her. Jeg vil ikke acceptere, at tekniske spørgsmål og opfindelser (innovation) skal kunne sætte menneskets moral ud af kraft. Det er ikke meningen med menneskets udvikling. Meningen er tværtimod, at vi på et bredt plan skal højne vores moral - og det gør vi absolut ikke ved at se igennem fingre med, at alle med en adsl-forbindelse er igang med at stjæle med arme og ben.

KK