 |
 |
|
| Afsendt: | 25-08-2005 23:50:15 |
| Afsender: | ebbe bebbe bum |
| Email: | ebbe@amara.dk |
| Emne: | Slaraffenland |
| Tekst: | Der er nogen der har bygget et supermarked fyldt op med musik og alskens andet digitaliserbart guf. Med utømmelige hylder og uendeligt udvalg. Kort sagt rent slaraffenland. Der er bare det kedelige ved det her slaraffenland at dem der byggede det ikke anede hvad det var der kunne komme på hylderne. Så de tænkte slet ikke på at bygge en kasselinie med ind i projektet. Der er heller ingen indgang - eller rettere der er indgang overalt. Langt sværere er det - som det som det plejer at være med slaraffenland - at komme ud igen. Også her ligner historien eventyrene. Hylderne bliver ved med at være fyldt op, det der ligger der bliver bare ældre og ældre som tiden går - og de kunstnere der laver det bliver tyndere og tyndere. Snart er det ikke en joke mere, det der med et støttearrangement "Africa for Artists", og ikke engang den viseste troldmand ved hvad han skal gøre for at få folkene ud af slaraffenland igen. Til gengæld er der altid plads nok til folk, for hver eneste der går ind bliver slaraffenlandet lidt større. Det er prøvet at tilkalde politiet og bede dem genne folk ud, men mens de gennede 32 ud i den rene aftenluft, gik 300 nye ind. Og 18 af de 32 sneg sig ind igen mens politiet vendte ryggen til. Næste dag kunne politiet kun finde 6 af de befriede og efter en uge var der kun 2 tilbage. Det er også prøvet at sætte billeder af sultende musikere på plakater i hele slaraffenland. De blev bare digitalliseret og fik deres egen hylde. Og man har prøvet med megafoner at fortælle udefra at musikerne sulter. Men når man endelig fik et svar så var det som regel "Så ender de da ikke som Elvis - fyrre fed og færdig" eller tilsvarende. I supermarkedet og udenfor var det nemlig højeste mode at være ufølsom. Man har prøvet at bygge købmandsforretninger ganske tæt på slaraffenland, men der var ikke nær så meget på hylderne og når man fik fat i det virkede det kun på de maskiner købmanden også havde. Og så kostede alt samme pris, om man skulle bruge det en gang eller 1000. Så selv om man i en periode havde en del trafik fra slaraffenland til købmændene, så gik det hurtigt den anden vej igen. Jeg ved ikke hvor min fortælling ender, om der nogensinde bliver bygget kasselinier, om folk vil gå ud gennem kasselinierne, om musikerne igen bliver stærke nok til at synge for dem der har det værre, om der er lys på den anden side af slaraffenland. |